Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Udenrigspolitik II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
tre Østersjømagter, til forskrækkelsen, da det viste sig som
enhver paa forhaand maatte kunne slutte sig til at Rus
land ikke var villig til ligeoverfor nye stater direkte og fri
villig at paatage sig en forpligtelse, som gjorde indgreb i dets
suverænitet, og som kun var det aftvunget af andre magter
ved en ydmygende fred. Men sagen er for alvorlig ogsaa for
Norge til at give anledning til nogen skadefryd. Den er mere
egnet til at indgive en vis uro ligeoverfor ledelsen af svensk
udenrigspolitik, som ikke kan siges at have vist sig helt
upaavirket af en. storsvensk presse, som har vist en tydelig
mangel paa sans for de virkelige dimensioner.
Det er naturligvis i virkeligheden saa, at Sveriges sikker
hed til syvende og sidst beror paa, at dets egen forsvarsstyrke
er tilstrækkelig vel at merke i forhold til de strategiske
krav. Men nåar en svensk avis endog slaar paa sverdet for at
give Sveriges krav paa, at Åland ikke skal befæstes, eftertryk,
saa minder det jo nærmest om Karl Xll’s sverd. Det
er selvsagt, at det vilde lidet nytte at stole paa hjælp fra
Britannien eller andetsteds, hvis det ikke paa egen haand vil
kunne lægge en fiendtlig invasion de sterkeste hindringer i
veien. Ligesaalidt som Norge i 1905 eller nu efter integritets
traktaten vil have de naturlige og nødvendige blivende be
tingelser for en uafhængig tilværelse, uden at nationens egne
kræfter smaa som de er alligevel er tilstrækkelig har
monisk og kraftig udviklet til under vore gunstige strategiske
forhold at svare til kravene, ligesaalidt vil seiv de mest ora
fattende indbyrdes traktater om status quo give nødvendig
sikkerhed for Sverige, uden at dets egne forsvarskræfter er
opgaverne voksne under dets særegne strategiske forhold.
Hvad betydning vilde f. eks. en status quo-traktat mellem
de tre Østersjø-magter have for Sverige, nåar de andre to laa
i indbyrdes kamp paa livet om egen integritet, med alle ind
byrdes aftaler sat ud af virksomhed? Det er vel og bra at
kunne stole paa egen kraft under de omstændigheder, men
det synes dog ogsaa at maatte kunne have sine indlysende
fordele, at f. eks. ogsaa Britannien var med paa en integritets
eller status quo-traktat. Under en almindelig europæisk krig
som for 200, som for 100 aar siden vilde det tilfælde alligevel
let kunne tænkes, at heller ikke Britannien stod i fredeligt
traktatforhold til de øvrige, færdig til at hævde status quo trods
215
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
