Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Ording: Det religiøse Spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johannes Ording.
opfatning og handlemaade. Ved fødsel og opdragelse førtes
man ind i en bestemt afgrænset social ordning, hvoraf livs
stilling og pligter gav sig naturlig og selvfølgelig. Paa samme
maade paa religiones omraade. Man havde en bestemt lære
ordning, hvoraf man fik vide det til salighed nødvendige om
de guddommelige ting. Og denne viden var det sikreste af
alt, thi den grundede sig paa en direkte meddelelse fra Gud,
nedtegnet i bibelen. Det var kun paa den menneskelige
videns omraade, der kunde raade usikre meninger. Kristen
dommens sandhed stod saaledes for den almindelige bevidst
hed som noget selvfølgeligt. Disse aandsforhold ligger egent
lig bag vor kulturperiode, men øver endnu sine sterke efter
virkninger i den kirkelige orthodoksi.
Men nu? Moralen er for os vört eget væsens lov, og
fordringen er, at vi skal omdanne de gode forhold efter vore
moralske behov. Og skal vi have nogen religiøs tro, maa
vi have indre, sagelige grunde, d. e. gyldige og tvingende
bevæggrunde dertil. «Hvis et menneske tror noget, bare
fordi Kristus eller bibelen siger saa, uden at kjende andre
grunde, saa bliver, seiv om hans tro var sand, dog denne
sandhed seiv hans kjætteri» saa skarpt er det med rette
blevet sagt. Og hvad sikkerheden i vor viden angaar, saa
dømmer vi nu stik modsat den tidligere mening. Det sikre
grundlag for vor viden ligger ikke længer i nogen aaben
baret sandhed, men alene i det som kan eksakt erfares og
bevises. Og for den oversanselige verden har vi ingen erfa
ring, intet bevis. Ikke engang gudsideen kan bevises at være
sand. Hvem ved overhovedet noget om det oversanselige
og guddommelige? Selve tanken derom maa kjæmpe for
sin eksistens.
Denne omvæltning betyder et mægtigt aandeligt fremsteg,
som ikke kan gjøres tilbage. Det er menneskeaanden, som
staar ansigt til ansigt med selve virkeli g h e d e n, med sig
seiv og med verden. Og det er et udtryk for denne gjen
nemtrængende virkelighedssans, naar religionen er blevet et
spørgsmaal, og man seiv maa tinde svaret, om der skal
være noget svar. Fordringen om ærlighed eller personlig
sandhed i forhold til det religiøse er nemlig paa sit omraade
netop en fordring om virkelighedstroskab. Dette er forøv-
222
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
