Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Ording: Det religiøse Spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det religiøse spørgsmaal.
rigt intet uden kristendommens eget krav, kun at det er
blevet særlig skarpt i vor tid.
Men dermed maa ogsaa tvilen s ret og nødvendighed
anerkjendes ; thi al undersøgelse og prøvelse bevæger sig
gjennem tvilen, den intellektuelle tilstand, hvori man befinder
sig mellem et ja og nei, som begge er mulige. Det gjælder
om den alvorlige tvil, som er et udtryk for at man vil sand
heden. Og det er aldrig en tvil om alt, om alt og ingen
ting, en «tvil om sin tvil» og lignende. Men den har altid faste
punkter, som den gaar ud fra ; og som det sidste punkt maa
man da netop sætte viljen til sandhed, sandhedskjærlig
heden.
Men er religionen saaledes blevet et spørgsmaal og en
gjenstand for tvil, hvoraf ingen ydre ordninger og garantier
og ingen himmelsk eller jordisk videnskab kan hjælpe en
ud, da er det klart, at man er stillet overfor et uhyre pro
blem, og mange er de, hvem tvilen har ført til resignation.
Disse ord: spørgsmaal, tvil, vanskeligheder, resignation,
er netop for en stor del udtrykket for nutidsmenneskers stil
ling til religionen. Og seiv de, som er im od den kristelige
religion, vil ikke længer saa let som før anse den kristne for
at være enten dum eller en hykler; snarere vil de vel regne
ham for at være «enten dum eller ærlig og syg».
Der er dem som mener at finde støttepunkter for en
religiøs tro i spiritismen og theosofien. Ja theosofien
fremtræder seiv som en bestemt religiøs verdensanskuelse,
der skal hvile paa en høiere slags kjendsgjerninger. Men
disse bevægelser vil neppe faa nogen udbredt eller varig
religiøs betydning i vor kultnrverden. Bortseet fra, at de
spiritistiske fænomener intet beviser for en overnaturlig
verden, saa bliver dog det «overnaturlige» man her mener
at finde, kun en forlængelse af denne verden, m. a. o. det
betyder kun andre, høiere eksistensbetingelser. Spiritismen
kan derfor i bedste fald kun tilfredsstille trangen til at vide
noget mere, til at udvide virkelighedserkjendelsen eller natur
loven. Men det religiøse spørgsmaal ligger egentlig i et
andet plan, det dreier sig om en virkelighed af en anden
art, om «Gud». Og derom siger spiritismens fænomener
intet. Og hvad theosofien angaar det moderne sidestykke
223
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
