Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Ording: Det religiøse Spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det religiøse spørgsmaal.
og det organiske liv strækker sig. Ogsaa det sjælelige og det
historiske liv er fra én side seet beslægtet med naturen og
maa forklares i lighed med den, skjønt individualiseringen
her er mere merkbar og regelmæssigheden derfor af en mere
abstrakt karakter end paa naturens omraade. Men til den
fulde virkelighed hører ogsaa det aandelige og historiske livs
egenart, som klarest kommer tilsyne i energiens vekst og
i formaalenes og idealernes kraft. Dette viser sig igjen
klarest i genierne og i de store mennesker. Dermed bliver
sammenhængen og udviklingen i historien af en anden art
end i naturen. Og derfor gjælder det i historien ikke bare
om «forklaring»; tilsidst gjælder det om forstaaelse og
bedømmelse. Og da kan man ikke længer betragte det
høiere ud fra det lavere, men man maa gaa den omvendte
vei. Den forklaring, man tilnærmelsesvis kan give af en
historisk størrelses opstaaen, afgjør derfor heller intet om
dens betydning og værd. Saaledes f. eks. med hensyn til
mennesket. Hvad gjør det mig, som en har sagt, om jeg
er kommen af aben, nåar jeg blot ikke bliver til en abe
igjen? Og ligedan med religionen. Om man kan paapege
motiverne til religionens opstaaen og paavise, at dens høiere
former har udviklet sig af de lavere, har man dermed ikke
afgiort spørgsmaalet, om religionen er illusion eller sandhed.
Thi det vil i første række afhænge af motivernes og af ind
holdets art. Men paa dette hovedpunkt i vort forhold til
det aandelige og historiske liv er det, at naturalismen er til
bøielig til at begaa en skjæbnesvanger forveksling.
Ligeoverfor den idealistiske monisme maa det gjøres
gjældende, at det aandelige element i tilværelsen ikke blot
maa fattes i sin egenart og selvstændighed, men maa løftes
op til en alt afgjørende betydning. Og dette aandelige maa
fastholdes i sin sammenhæng med personligheden seiv, hvis
kjærne det udgjør. Vi kjender det heller ikke uden som
me nnes k ers indhold og liv. Menneskets aandelige væsen
bliver da den værdi som staar over alt andet i verden,
«hvad gavner det et menneske, om han vinder den hele
verden, men tager skade paa sin sjæl?» Denne vurdering
af det aandelige og personlige kan ligeoverfor alle andre
tendenser tilsidst kun fastholdes i en viljeafgjørelse, i en
indre handling.
229
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
