- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Nittende aargang. 1908 /
233

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerh. Gran: To stadier i universitetets liv. Lochmann 1874 — Brøgger 1907

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

To stadier i universitetets liv.
jektor, i hvis lys de mørkere egne, hvor vi nu skal bevæge
os, vil springe tydeligere frem.
Naa ja, jeg ber Dere altsaa at flytte 34 aar tilbage i
tiden og over paa den anden side af gaden. Vi sidder i
universitetets festsal d. 2. september 1874.
Paa talerstolen staar prof. Lochmann, en liden svagelig
skikkelse, den høire skulder lidt opskudt og hodet lidt paa
skjæve, et fint skaaret ansigt, et gjennemtrængende intelligent
udtryk i de smaa halvlukkede, nærsynte øine, hans stemme
er svag, men har en liden skarp klang, som fører hans ord
frem til de fjerneste pladse i det vanskelige lokale, han taler
som sedvanlig ganske frit, har neppe en papirlap til støtte
for sin hukommelse. Men man skjønner alligevel, at leilig
heden er ekstraordinær, og at han ikke ønsker, at et ord skal
gaa tilspilde; thi under talerstolen har han hvad der den
gang ved slige anledninger var uhørt placeret to stenografer,
hvis penne uafladelig rasler hen over store ark.
Han begynder klogt og beroligende. Efter nogle ind
ledende ord om det store ansvar, der paaligger universitetet
ligeoverfor den ungdom, som hvert aar strømmer til dets
læresale, gaar han over til sit emne: naturvidenskaben og
dens stilling i nutidens tænkning. I faa og malende ord
skildrer han naturvidenskabens vældige fremskridt og store
velsignelser, saa man et øieblik kan tro man har for sig en
entusiastisk forkynder af den moderne forsknings evangelium.
Men saa slaar han pludselig om.
« Det vilde være noget tiltrækkende iat fortsætte
denne skildring; men det var ikke det, jeg her vilde. Hvad
der laa mig paa hjertet var ikke at vise vor tids natur
videnskaber deres store fremskridt og alt, hvad vi
har dem at takke for, det rige haab, de gir os for fremtiden,
og saa lade Dem gaa herfrå, de ældre i glad bevidsthed
om den fremskridtstid, hvori vi lever, og de yngre fulde af
iver for at slutte sig til dette naturvidenskabens seierrige tog;
men hvad jeg vilde minde om var, at disse naturvidenskaber
er traadt udenfor sin grænse, at de er kommet ind paa en
mark, hvor de ikke hører hjemme. Dersom vi folger natur
videnskaberne i deres nærværende udvikling og vore tanker
233

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:24:17 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1908/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free