Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerh. Gran: To stadier i universitetets liv. Lochmann 1874 — Brøgger 1907
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerh. Gran.
jeg først talte om, det store ansvar, vi har som lærere
hvorledes vil disse forhold stille sig i fremtiden? Er ikke
dette, som nu saa sterkt fremtræder i den tyske litteratur, et
udtryk for en stor aandelig strømning, noget uundgaaeligt,
noget, for at bruge et udtryk fra min egen kreds, svarer
det ikke til de store sygdomme, der optræder og udbreder
sig? Ligger det ikke i atmosfæren? De store aandsepidemier
minder om visse legemlige sygdomme; der har været tider,
da man ansaa dem for uundgaaelige, vi kjendte ikke deres
aarsager og troede, de kom til forskjellige tider i medfør af
visse love eller ialfald paa en maade, som var fuldkommen
ukjendt. De fremskridt, lægevidenskaben har gjort, har lært,
at det ikke er saa. Man ved nu, at de udgaar fra bestemte
smittestoffe, og at de føres om og spredes ved individer.
Naar vi overfører dette paa aandens omraade, staar vi
foran grundtrækkene af en hygiæne, hvis nærmeste
formaal er at forebygge aandslivets og littera
turens infektion. Overalt maa vi kjæmpe mod disse
retninger, indenfor murene, om saa skal være, men helst
udenfor.
Jeg vil oprigtig sige , at universitetet bør holde
disse retninger af den moderne videnskab borte fra sine lære
stole. Den akademiske ungdom er, som jeg tror, ikke ganske
moden til at dømme om disse ting; denne evne erhverves
først senere i livet, og ofte gjennem vildfarelser. Ungdommen
er som blødt voks, som vi kan give, hvilket præg vi vil. Jeg
vil minde om den merkelige kjendsgjerning, som enhver, der
har iagttaget studierne ved universitetet, har seet, og det er
det være sagt til ære og hæder for dette fakultet den
ensartethed, der udmerker universitetets teologiske stude
rende. Trods deres ydre individuelle forskjellighed, saa er
der i den aand, den gode og kraftige aand, de har faaet af
universitetets høiagtede lærere, givet dem et ensartet aande
ligt præg, som maa vække vor forundring det
rene præg, dette fakultet har givet sine elever, er en ære for
vort land. Under de kampe, der ligger foran os, vil
der maaske komme den tid, da en enstemmig taknemmelig
hedsfølelse hos nationen vil vidne i samme retning.
Men, heder det, er der nogen betænkelighed ved at lade
disse positivister og materialister fra lærestolen udtale og
236
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
