Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerh. Gran: To stadier i universitetets liv. Lochmann 1874 — Brøgger 1907
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerh. Gran.
ved vort universitet, han hadde netop udgit sit arbeide om
den boströmske filosofi, han stod midt i livet, deltog med
iver i alle aandelige bevægelser og leverede det utvilsomt bedste
for ikke at sige det eneste læseværdige indlæg i den kamp,
som opstod omkring Lochmanns immatrikuleringstale. Han
maa altsaa i særlig grad forudsættes at kunne huske, hvor
ledes situationen stod for ham dengang. Han skriver bl. a.:
«Hele folket laa paa knæ for profeten fra Wittenberg.
For al synd var der tilgivelse hvad skulde man ellers ha
en Gud for? undtagen for bespottelse af aanden i Witten
berg. Tidens argeste kjætteri, grundtvigianismen, indskræn
kede sig til at tale om en reformationens fortsætt eise.
Gud naade dem, hvad de fik gaa igjennem for slig uhørt
frækhed! Som om Guds eget verk, hans egen profets gud
dommelige mission nogensinde skulde tiltrænge forbedring,
fortsættelse, eller fuldkommengjørelse !
Historien var ude. Det var intet uden dommedag til
bage. Med 1580 (Konkordiebogen) sluttede Johnsons «gene
tiske» dogmehistorie. Da var fuldendelsen naaet. Aaben
baringens engel hadde svoret ved Ham, som lever i evighed,
at tid skal der ikke være bare endda en bange for
ventning af enden. I det høieste endnu selvopløsningens
vederstyggelighed for de vantro. Maatte Gud naadig bevare
sine i Luther udvalgte for at dragés med i den forestaaende
dom over al ugudelighedens raaddenskab!
Lad det vor tro ei gjøre mén,
hvad falske aander virke!
Stat op, o Gud, at holde dom.
Lad løgnen ei faa raaderum
Guds børn til sorg og kvide!»
Rigtignok var bondens had til embedsstanden og den
akademiske dannelse overhoved en slem streg i regningen,
men Gisle Johnson hadde efteråt ha tjent sine sporer i
Lammersfeiden og derved faat anledning til at indynde sig
hos lægfolket , dernæst ved en høist behændig manøvre
(«Lutherstiftelsen») forstaaet at faa hele lægmandsvirksom
heden indlemmet i statskirken. Enkelte høikirkelige teologer
steiled jo over al denne lægmandsvenlighed ; men siden
«Din lærdom, Gud, bevar os rén
udi den kristne kirke !
240
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
