Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerh. Gran: To stadier i universitetets liv. Lochmann 1874 — Brøgger 1907
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og som ude, saa hjemme.
To stadier i universitetets liv.
en tid, hvori der gjæred meget, men hvor det gamles over
magt var vældig, en tid, hvori disharmoni mellem fædre og
sønner saa smaat begyndte at gjøre sig gjældende; en tid,
hvor socialismen ikke hadde fundet mere imponerende for
mer end spetakelmøderne paa Tyveholmen, hvor kvinde
bevægelsen endnu ikke var kommet længere end til den
tapre Asta Hansteens forsamlinger i ridehuseL, som alle
syntes de hadde ret til at le af, en tid, hvori det at være
ung var en skam, hvis man da ikke hadde gamle meninger,
og det at være venstre var at udelukke sig fra det gode sel
skab, kortsagt en tid, som vi har et saa koncist og rigt
billede af i Gunnar Heibergs forbausende modne ungdoms
drama : «Tante Ulrikke».
Hermed forlader vi 70-aarene og kommer atter for et
øieblik tilbage til nutiden. Og spør vi nu, hvorledes
er Lochmanns spaadomme gaat i opfyldelse, hvad er virk
ningerne af hans og hans meningsfællers hygiene ude og
hjemme? Jo saa er svaret tydeligt og utvetydigt nok, historien
har alt afsagt sin dom. Om Lochmann kunde opstaa fra de
døde og reise til London, vilde han bli forskrækket ved at
finde smittebæreren Darwins ben med al honnør opbevaret
i Westminster Abbey, og kunde han drage over Kanalen,
vilde hans forskrækkelse ikke bli mindre ved at erfare, at
den store spotter Voltaires legeme er opgravet af jorden for
med pomp at bisættes i Pantheon, og den vilde kulminere i
disse dage, da naturalismens og evolutionismens groveste
repræsentant i litteraturen, Emile Zola, holder paa at gaa
samme vei, mens alle de fine lig, som før dvæler der, trods
hertugen af Montebellos protest, rimeligvis maa finde sig i
det plebeiiske naboskab.
Hvor er der blit af alle de renstemplede johnsonske teo
loger? Vi søger dem forgjæves eller næsten forgjæves
i videnskaben, i litteraturen, i hele vort politiske liv over
alt, og den «enstemmige nationens taknemlighedsfølelse», som
L. spaadde om, lar fremdeles vente paa sig.
Da prof. theol. Pettersens testamente for nogle aar siden
251
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
