Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Bjørnstjerne Bjørnson i den sidste halve menneskealder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson i den sidste halve menneskealder.
menneskelige skikkelser, saa at sige i livets egen billedskrift.
Det baand, som forbinder begge stykker, er tanken om et
slegtskab mellem den religiøse romantik, med dens higen ud
over de menneskelige vilkaars grænser, og den socialpolitiske
romantik. Hvad der i ét slegtled aabenbarer sig som religiøs
tro paa miraklet, ytrer sig i den næste generation som troen
paa den sociale volds-revolutions underverk. Et stykke ver
denshistorie er her sammentrængt inden familje-dramaets
ramme. Skjønt begge skuespil ender tragisk, er problem
kampens resultat ikke alene negativt. Vi oplever, hvorledes
nogle af de høieste menneske-kræfter vokser i kampen. Af
lidelse vokser livskundskab, og menneskekjærlighed blomstrer
frem af medlidenhed. Gjennem den retning, hvori vore tan
ker og følelser vokser, skimter vi den udviklingsvei, hvorpaa
det sociale og religiøse problem, ifølge digterens syn, vil
nærme sig sin løsning: gjennem voksende menneskekjærlig
hed, i forbund med en voksende kritisk virkelighedssans.
Det er savnet af denne sidste, som gjør Adolf Sang og hans
søn til tragiske skikkelser.
Først i det her omhandlede tidsrum af Björnsons liv fik
man, ved udgivelsen af det andet stykke «Over Ævne», et
fuldt indtryk af hvad digteren havde ment med dette dobbelt
verk, som var planlagt i begyndeisen af 1880-aarene. Først
nu naadde litteratur-kritiken op til den fulde forstaaelse og
saa af det første stykke. De to skuespil kastede gjensidig
lys over til hverandre. Tilsammen aabnede de et forunder
lig vidtrækkende perspektiv. De mægtigste drivkræfter i den
nyere og nyeste tids historie blev her stillet overfor hinanden
i et dramatisk kampspil. Aldrig er det vel bedre lykkedes
for en digter at opleve en stor historisk brydning saaledes,
at de modsätte menneskelige kræfter gjensidig fremegger hin
anden og vokser i kampen.
I det andct stykke (fra 1895) staar den revolutionære
socialisme, i forbund med anarkismen, overfor en pragtfuld
legemliggjørelse af Nietzsches herremoral. Digteren hensætter
sig paa begge parters pläds, giver begge de stridende aands
retninger fuldblodige repræsentanter. Kræfterne stiger paa
begge sider, indtil de torner sammen og knuser hinanden
med et vældigt brag. Men mellem de to leire hæver sig
255
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
