Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Bjørnstjerne Bjørnson i den sidste halve menneskealder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Gollin.
menneskeskildrers halvhundredaarige opøvelse i evnen til at
forene en saadan kjærlighed med en saa skarp kritik; muli
gens dirrer ogsaa gjennem alle disse verker en sindsbevæ
gelse fra en endnu ikke afsluttet strid i digterens sjæl, mellem
sympathi og kampforhold overfor den individualistiske tids
ungdom. Bjørnson bekjæmper endnu, som i 1880-aarene,
den aandsretning, hvori denne ungdom er opfostret. Men
han kan ikke andet end holde af disse unge mennesker i
sig seiv. Han er vokset fast til dem med hjerterødderne.
De er som dele af ham seiv. Han grubler over, hvad der
volder deres vanskjæbne, og hvorledes de kan hjælpes. Den
yderste fløi af den fiendtlige aandsretning (den etiske anar
kisme) er legemliggjort i en for Bjørnsons digtning ny gruppe
af kraftig tegnede menneskeskikkelser : Angelika Nagel, Lydia
Wisby («undinen»), Maria i «Paa Storhove» og Jørgen Thiis
i «Mary». Af disse er især «undinen» (i «Laboremus») frem
stillet med en betagende dramatisk anskuelighed og kraft, og
med det fineste samspil af deltagende forstaaelse og streng
kritik. Imod disse medlemmer af «ødelæggelses-korpset»
kalder digteren alle gode magter til udrykning, de gamles
erfaring og de unge pigers uskyld, men fremforalt den yngre
slegts egen trang til at arbeide og udfolde sine evner. Ogsaa
kjærligheden til hjemmet og til naturen kaldes til hjælpT
mod storbylivets kraftforødende nydelsessyge. Men sam
tidig dragés digteren af sin deltagende sympathi saa sterkt
til de unge individualister, at han stundom hælder over til
deres aandsretning. Især kanske i «Daglannet», i visse style
ker det merkeligste af Bjørnsons seneste verker, hvor alt hvad
der er af ungt og oprørsk og übændig virkelystent i ham
seiv, den 72-aarige digter, reiser sig til kamp mod alderdom
men i ham seiv og seirer i en Thors-kamp med selve
«Kili».
Merkelig er den maade, hvorpaa digteren faar den gamle
Dag til at ruve stor og mægtig, endskjønt han giver ham
uret og lader ham tabe i kampen. Det lille optrin, hvor
hustru og børn fra vinduet ser den gamle ro tillands, hører
til de skjønneste i nyere dramatisk digtning.
Til de nævnte fem større og mindre fortællinger og fem
nye skuespil kommer, i løbet af de samme femten aar, paa
260
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
