Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Udenrigspolitik III. Skandinavismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
Island ikke nyttede leiligheden under «kong Jørgen Jørgen
sens» berømmelige regjering der anderledes end til at gjen
oprette lovlig orden, under dansk suverænitet.
Ihvertfald, mellem Danmark og Norge staar ikke noget
islandsk mellemværende. Politisk er alt op- og åtgjort efter
den lange forbindelse. Nationalt er ogsaa udskiftningen i
virkeligheden færdig. Vel føres der endnu fra dansk hold
klage over, at der ikke mere skrives godt dansk i Norge, og
fra norsk hold omvendt over at her endnu skrives dansk,
men den almindelige opinion er efterhaanden i begge lande
blevet klar over, at sproglig gaar udviklingen uundgaaelig i
divergerende retning. Der vil i fremtiden ikke mere kunne
blive tale om fælles dansk literatursprog.
Dermed er ikke sagt, at kulturudviklingen i de to lande
vil gaa i stadig mere skillende retninger. Der var vel i
virkeligheden allerede lige udpræget forskjel i aandspræg for
900 aar siden. Olav Tryggvesøns saga giver vist et rigtigt
tidsbillede fra den tid ved den kjendte mandjevning mellem
de tre skandinaviske folk.
Vi bliver stillet ligeoverfor spørgsmaalet, om noget aande
lig fælles skandinavisk kulturfællesskab berettiger og be
tinger særlige forhold i vor udenrigspolitiske stillings krav.
Som sagt nationaliteterne var allerede tydelig særpræget
for henimod tusen aar siden. Det gjælder at det mere
omfattende og dybtgaaende ariske særpræg utvilsomt i mange
henseender kan medføre, at der kan vises kanske lige iøine
faldende nationalitetsligheder med andre ariske folk. Ofte
fremhævet er det fælles slegtspræg over nordmænd og
skotter. Allerede under dansketiden fortæller Wessel om
den mening i Norge, «at der fødes mennesker kun i Enge
land og der». Det er paatageligt at den instinktive sympati
er sterkere mellem nordmænd og englændere end mellem
svensker og englændere. Og sympatibaandet mellem de
skandinaviske folk har som bekjendt været noget proble
matisk gjennem tiderne.
Alligevel blodet er altid tykkere end vand, og de skan
dinaviske folk staar i nøiere blodslegtskab end nogen anden.
Norge har faaet sin befolkning fra Danmark, ligesaa Sverige,
for det nordliges vedkommende* tildels over Norge. En væ
sentlig del af Sverige har jo lige til for et par hundrede aar
283
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
