Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Udenrigspolitik III. Skandinavismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19 Samtiden. 1908.
Tidens tanker
udgjør de skandinaviske folk kun Vio—Vi i folketal af hver
enkelt af disse. Dette præger det hele. Hvis der havde været
tale om at opdrive en militær overmagt eller blot jevnbyrdig
hed, vilde den politiske skandinavisme havt en langt mere
iøinefaldende interesse og sikkert ført til praktiske resultater
man behøver kun at nævne aarene 1848, 1856 og 1864.
Følelsen af seiv samlet ikke at repræsentere tilstrækkelig magt
virker naturlig svækkende for sammenslutningsinteresserne.
Hvis Danmark havde ligget saa nøie geografisk samlet
med de andre paa samme isolerede halvø, vilde vel
alligevel styrken af det ’ samlede forsvar været tilstrækkelig
iøinefaldende til at have givet det skandinaviske forsvarsforbund
aktualitet. Men til det kvantitativt underlegne kommer ogsaa
det strategiske moment, at Danmark ligger adskilt for sig og
udsat ligeoverfor stormagten i syd. For de to folk paa den
skandinaviske halvø vil det derfor let stille sig saa, at et for
svarsforbund med Danmark vilde give større øgning af resikoen
end af den gjensidige garanti. Ligeoverfor de ideelle krav,
at hævde de beslegtede folkeindividualiteters udviklingsfrihed
burde dette ganske vist ikke være afgjørende, men i praktisk
politik vil det ikke kunne undgaaes at tillægges ganske væ
sentlig vegt.
Danmarks strategiske forhold bestemmes først og fremst
af stillingen ligeoverfor den stormagt, det grænser til i syd
tillands og som det vender en lang front mod ogsaa over en
smal havbugt. Fra det øieblik denne stormagt blev over
mægtig ogsaa tilsjøs, blev hele Danmarks omraade liggende i
ganske overordentlig grad udsat for slag. Dets forsvarsbetin
gelse nedsættes end ydermere ved, at omraadet igjen er delt
ved Belterne. Det er forstaaeligt, at der efter den overdrevne
kraftfølelse efter 1848—50, efterfulgt af tilbageslaget i 1864,
efter Tysklands enorme kraftudvikling i de følgende aar, har
kunnet udvikle sig en vis tvil i Danmark seiv om dets for
svarsevne. En politisk partikamp udnyttede denne følelse,
provisorierne skjærpede modsætningerne til det yderste, en
«europæisk» retning hvor en uarisk race-idiosynkratisk
forsvarsmodbydelighed er utvilsomt merkbar for udenforstaa
ende har sat forsvarsnihilismen i system. Den dybere
grund for den ligger alligevel utvilsomt i mistillid til at kunne
magte forsvarets svære opgave. Først nåar der igjen har
285
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
