- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Nittende aargang. 1908 /
311

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elisa Ulvig: Folkelivsbilleder fra Søndfjord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 Se tilrette: hjælpe.
Folkelivsbilleder fra Søndfjord.
som amme 1. Og pengene blev lagt, den ene paa den anden,
i læddiken sammen med mange drømme om den dag, da
hun skulde komme igjen og hjælpe til at faa gaarden udløst
og blive kjærring seiv over alting. Ofte hændte det vel, at
hun, nåar fosterbarnet ikke længer direkte bebøvede hende,
tog almindelig pigetjeneste, saa læddiken kunde blive aldeles
fuld. En ung kone kunde paa den maade være borte helt
op til en syv-otte aar. Imens forkjælede bedstemoderen vesle
barnet ganske grundigt hjemme mangengang. Aaja, bedste
faderen med for den sags skyld, en saa nok til det.
Søndfjordammerne var vel kjendt i Bergen i de dage.
Støe og paalidelige, nøiso.mme og sparsommelige, kanske en
smule beregnende iblandt, fostrede de mange af Bergens
hæderkronede borgere og drog saa hjem uden merkelig nok
at bringe andet med fra bylivet end læddikens indhold. Om
en af dem, gamle Sygnild, sagdes forvist, at hun, medens hun
var hjemmefra, solgte sin morgenkaffe for tre skilling til ar
beidsfolk, saa ofte hun kunde komme til det, og seiv aad
det tørre brød. Manden havde nemlig svært mange søskende,
som skulde løses ud, da han overtog gaarden. Men det
greiede hun da ogsaa omtrent paa egen haand, da hun om
sider efter otte aars fråvær vendte hjem. Det var nu for
meget af det gode med hende igjen, for aldrig timedes hun
at se 2 fattigfolk tilrette, seiv ikke i vaarknipen. Og det var
sandelig tung gang nok for dem alligevel, om de ikke ogsaa
skulde faa bent nei ataat. Der kom de, krogede og fattigslige,
med en liden slunken pose, de ovenom heien, for hvem
aaret slog feil eller som ikke nød 3 dyrene sine, og bad stil
færdig, uden at se op, om «nam te da saakonn i (iuss namn».
Kom kanske just indom den samme kjærringen, som de
havde siddet ved siden af i sidste bryllupet. Enhver kan
vide med sig, det var ikke sødt. Og ikke niindst derfor
strakte en sig jo gjerne, saa langt en bare kunde, til den, som
kom i sligt erend. Men Sygnild havde aldrig en saa 4 tilovers
hun, bare græmmede og bar sig støt og stadigt for al armods-
1 Den her omtalte skrk daterer sig helt fra aarhundredets begyndelse,
maaske endnu længere tilbage, og var omtrent ophørt i 80-aarene.
! Ikke nyde dyrene : have vanheld med buskapen.
4 Saa: avnen av et korn.
311

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:24:17 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1908/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free