Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elisa Ulvig: Folkelivsbilleder fra Søndfjord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Frægeste: bedste.
3 Husnoven : hushjørnet.
22 - Samtiden. 1908.
Folkelivsbilleder fra Søndfjord.
et blik fra deres kvasse, blåa øine. Der kom Sørebøkallen
og kjærringen, Orlaug. Høivoksen og staselig, blid og var
gik hun efter, saa en ret maatte sige, det var store ting til
hyggeligt kvindfolk at se paa. Lokris Instebø, kvindelig og
fin, med sit lyse, taalmodige ansigt, og Myra-Marthe, hun om
hvem gamle provesten sagde, at han i sin sekstiaarige embeds
tid aldrig havde viet saa fager en brud. Der var noget saa
inderlig tungsindigt over de vakre træk og i de store, blåa
øine. Aaja en ved ikke stort for sig, nei. Det gjør en
ret ikke, det. Brudgommen var sagtens bra nok, han, til
en begyndelse. Velvoksen og nævenyttig, gaard havde han
og, tilmed var han den frægeste 1 spillemand, en vidste om.
Men saa blev slaattene hans saa besynderlige stundom, det
var mest fælent at gaa efter 2 dem. Ventelig var det vel, fordi
han lagde sig i med drik og elendighed ; men somme sagde,
det kom af den læremesteren hans, som var tilhuse hos ham
alle nætter udover i kammerset. For der pleiede Myra-Jo at
sidde om kvelden med felen og en brændevinsdunk. Og jo
længer det led mod midnat, jo rarere blev slaattene, saa
Marthe kjendte sig baade hed og köld i sengen, der hun laa
paa den andre side væggen. Det var ikke frit for andet,
end at det begyndte at røre paa sig i stuen paa mangeslags
underlig vis, nåar slaattene gik som værst. Først troede hun,
det kunde være katten eller kanske det vesle syge lammet,
som laa borti krogen i et gammelt sold; men hun blev snart
nok vis om, at det ikke var nogen af dem. Det drog sig
langs bænkene, det snudde sig paa gulvet i takt med felen,
stundom satte han derinde i en skraldelatter, rigtig ufysen,
da hørte hun skjellig som dulgte knis fra krogene, og der
för gule striber forbi øinene. Og folk, som i slige stunder
maatte gaa om Myrahusene, kviede sig og gjorde gjerne en
krog paa veien for at slippe. For det var hændt, at en havde
seet gnistene sprake om husnoven 3, der kammerset laa og
tydelig kjendt svovllugten. Ja saa bar det jo slig til da,
at ingen kunde berge sig længer med ham, ond som han
blev, og Marthe maatte se at komme sig fra ham. Gaarden
vanvyrdede han aldeles, saa den maatte de förlade; ung som
2 Gaa efter: danse efter.
317
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
