Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Waldemar Dons: En moderne tænker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Waldemar Dons
versitetet i Genf, hvor han fornemmelig studerede natur
videnskaben og i 1881 blev Bachelier-és-scienses. Derpaa
agtede han at tåge doktorgraden, men maatte paa grund af
sygelighed opgive det. Dog udkom hans doktorafhandling,
men ikke før i 1897 under titelen «Recherches sur la seve
ascendante». Da var han allerede bekjendt tysk forfatter og
har trods vedvarende nervelidelser udfoldet en meget rig
litterær virksomhed, idet han efter talrige reiser i Syd- og
Mellemeuropa i 1885 nedsatte sig i Dresden og i 1899 tlyttede
til Wien. Som tysker betragter han sig altsaa nu, og tysk er
blevet ham hans hovedsprog. Det er mere logisk bygget end
engelsk, siger han, og mest skikket af alle moderne sprog til
deri at udtrykke filosofiske tanker, mens engelsk derimod
vinder, nåar det gjælder digtekunst.
Af hans hovedverker kan merkes: «Richard Wagner»,
der roses som den bedste og mest forstaaelsesfulde skildring
af denne store komponist, digter o ] tænker. Fremdeles: «Im
manuel Kant», hvor denne tiloscf fremslilles som inkarna
tionen af alt som germansk aand heder, og kuiminationcn
af alle hidtidige moderne kulturströmninger. Desuden «Worte
Chr i sti» (oversat paa fiere sprog, deriMandt svensk), forsøg
paa en rekonstruktion af del labte skritt Ta logia tu kyriu,
der hyppig omtales af kirketædrene, tillægges apostelen Mat
thæus og antages at ligge til grund for vore evangelier, især
synoptikerne. Men det vigtigste, omfangsrigeste og betyde
ligste af alle hans arbeider er dog «Die Grundlagen»,
hvormed han ogsaa først slog egentlig igjennem og erobrede
sig en varig og betydningsfuld pläds i den moderne kultur
bevidstheds udviklingshistorie. Den betegner en rekord, der
maa slaaes, om man overhoved vil videre, et stadium, som,
engang naaet, ikke tillader nogen omgaaende bevægelse. Man
maa nødvendigvis igjennem her, tænke hans tanker kritisk
tilende, skal man naa videre frem.
Gjentagende erklærer han vistnok i sin bog, især i for
ordet og efterskriften, at han ingen lærd mand er, bare læg
mand og dilettant. Men i virkeligheden viser han sig at være
ikke bare lærd, men endog meget lærd, i besiddelse at* om
fangsrige studier paa næsten alle omraader og et forbausende
kjendskab til saa at sige alle hovedkilder og de tleste og
bedste hovedverker i saagodtsom enhver gren af menneskelig
322
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
