Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Waldemar Dons: En moderne tænker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En moderne tænker.
viden. Dertil kommer en beundringsværdig kritisk evne og
en endnu beundringsværdigere evne til gjennem selvstændig
bearbeidelse at samle det hele til et totalbillede af største
skjønhed, kunstnerisk udformet i sin mindste detalj. Han er
essayist par excellence. Naar han alligevel idelig pukker paa
sit lægmandsstandpunkt, maa derfor dette nærmest opfattes
som et stratagem, en lægmandsskjønnets selvforherligélse, en
protest mod alt det pedanteri, al den bornerthed, der ofte er
uadskillelig fra fagmanden, en levende, selvbevidst polemik
mod al doktrinær, filistrøs tænkning. Han vil med und
gaaelse af al lærd ensidighed, al blot og bar skolevisdom
samle det hele i et eneste filosofisk overblik. Og dette over
blik er ham igjen væsentlig geniblik, genial intuition paa
basis af indre, personlig bevidsthedsoplevelse.
Som han seiv side 647 x udtrykker det: «Gjælder det
hjertets høieste göder, saa drager jeg heller som de gamle
germanere nøgen i slaget end iført en videnskabs kunstfulde
rustning, som netop her intet beviser, eller hyllet i en tom,
alt nivellerende rhetoriks toga.»
Man ser saaledes, lægmandsstandpunktet væsentlig er
ironisk ment. Han vil have lov at gaa berserkergang, saa
ofte det gjøres fornødent. Geniets ret er ham ufortabelig, ja
igrunden den eneste ret, han helt ud respekterer. Alt beror hos
ham paa personlig selvoplevelse, indre erfaring. Kun da kan
fremstillingen blive en gjenfremstilling i aand og fuld sand
hed, et virkeligt kunstverk. Meget, saare meget har han lært
af andre, men hovedsagen har han dog suget af sit eget med
fødte ingenium, sin egen individuelle bevidstheds dyb. Saa
ledes er det derfor ogsaa at forståa, nåar han siger, han ikke
vil belære. Overbevise vil han ialfald. Men han vil over
bevise ved at lade læseren gjenopleve det samme, han seiv
har oplevet. Deraf den lidenskabelige stil, det paa samme
tid springende og aandfulde i fremstillingen, det sprudlende
lune og det glimrende vid, men fremfor alt den stemnings
rige følelses baggrund, gjennemkrydset af blendende tanke
lyn. Hans maal er at rive læseren med og han gjør det,
opnaar det helt ud. Man har sammenlignet ham med Car
lyle, og man kunde sammenligne ham med Søren Kierke-
1 Efter forfatterens eget eksempel citerer jeg «hovedudgaven», hvis sidetal
i margen er tilføiet folkeudgaven.
323
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
