- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Nittende aargang. 1908 /
341

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ivar Bang: Blodets baand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Blodets baand.
Det kan da have sin interesse at opstille det spørgsmaal
til besvarelse, om det er rigtigt, at slegtskabets baand er
blodets baand, og videre, om dette blodets baand er en funk
tion af dets kemiske egenskaber, samt endelig hvilke disse
kemiske egenskaber eventuelt maatte være.
Jeg skal da straks nævne, at satsen er fuldstændig rigtig.
Blodets sammensætning er endog meget fint afstemt efter
slegtskabets baand, saa fint endog, at man ved en blodunder
søgelse har en langt finkjendsligere og samtidig mere eksakt
kriterium paa et biologisk slegtskab end ved nogen anden
kjendt metode.
Hvilke blodegenskaber er da det afgjørende herfor?
Til forstaaelse heraf skal forudskikkes et par bemerk
ninger om blodets almindelige sammenssetning. Blodet er
som sagt en vædske, hvori der svømmer en mængde mikro
skopisk smaa blodlegemer, smaa blærer med en mem
bran, en sæk der indeholder et farvestof i opløsning. Dette
farvestof betinger blodets røde farve. Blodvædsken seiv inde
holder desuden rigelige mængder af æggehvide foruden salte.
Naar blodet stivner, vil efterhaanden denne æggehvideholdige,
ravgult farvede vædske udpresses af blodkagen. Den be
nævnes blodserum eller blodvand.
Blodets specificitet eller artseiendommelighed er nu til
stede saavel i blodlegemerne som i blodserumet.
For en del aar tilbage blev der særlig i Frankrige fore
slaaet og udført overførelse af dyreblod paa mennesker
særlig til erstatning for store blodtab. Disse forsøg faldt
imidlertid meget uheldig ud, idet der hos forsøgsindividet
opstod forgiftningssymptomer, der endog i ret talrige tilfælde
førte til døden. Dette forhold gav anledning til en nærmere
undersøgelse af fænomenet hvad man rigtignok helst
burde gjort paa forhaand. Eksperimentelle undersøgelser
viste da, at mange pattedyrs blod hastig opløste andre dyrs
blodlegemer. Der lod sig videre tinde en lovmæssighed :
kjødædernes og menneskets blod respektive blodserum op
løste planteædernes blodlegemer, men ikke omvendt. Nær
beslegtede dyrs blod virkede ikke opløsende paa hinanden,
men forskjellige arter af kjød- eller planteædere var ogsaa
giftige for hinanden. Blodlegemer af de fromme dyr, hare
341

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:24:17 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1908/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free