Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Ording: Religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Religionen.
det uendelige og evige blive gjenstand for den virkelige religi
øse trang, maa det staa for os som en magt. vi kan bøie os
for, idet vi frit hengiver os.
Den religiøse trang er en trang til livsfylde, til fred og
tryghed i hengivelse til en høieste, uendelig livsmagt. Men
helt klar og almengyldig bliver denne trang først, nåar den
knyttes uopløselig sammen med den høieste idealtrang, den
moralske fuldkomme n hedstrang. I den moralske
stræben er det fremfor alt, at menneskets karakter af aands
væsen kommer tilsyne, som vil hævde sin overlegenhed over
al natur, sin selvstændighed og frihed.
I vor moralske stræben danner vi os med nødvendighed
tanken om et høieste gode, som skal give viljen dens faste og
klare retning. Dette er den sammenfattende og af slutten d e
moralske tanke, den høieste moralske værdimaaler. Thi vi
løfter den op over alle enkelte, konkrete formaal, som altid
er relative, historisk og individuelt betingede. Og viindordner
alle disse formaal under den og bedømmer dem tilsidst efter
deres forhold til den, om de tjener denne høieste værdi eller
ikke. Dette høieste gode kan vi kun tænke os i forhold
til menneskeslægten. Det er det fuldkomne menneskesamfund,
hvori alles aandelige frihed er virkeliggjort i indbyrdes har
moni, paa det kristelige sprog: Guds rige. Det høieste
gode. Yistnok kan det tænkes, at menneskeheden kun er et
led ien endnu mere omfattende aandelig virkelighed. Dog
kalder vi dette gode det høieste ; thi vi kan ikke tænke
os, at det efter sin art kan overbydes av nogen høiere
værdi.
Idet den høieste værdi, og hvad der tjener dens fremme,
gaar op for os som vor viljes lov, bliver vi klar over vor
livstrang. Det gode bliver da det høiere livsindhold, som vi
begjærer, foråt det skal herske over os, udfylde vört savn og
bringe enhed i vort liv. Men dermed faar ogsaa den prak
tiske modsigelse, hvori vi lever, en bestemt karakter, en
skjærende skarphed, og vi bliver klare ogsaa over den religi
øse trang.
Yort hjerte og vor vilje er ustadig og delt. Vi vil det
gode og vil det igjen ikke, men vil verden og vört eget i
strid med det gode. Vi magter ikke vor natur. Vi har den
ikke fra os seiv, og den har allerede fra først af forspranget
393
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
