Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elisa Ulvig: Folkelivsbilleder fra Søndfjord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOLKELIVSBILLEDER FRA SØNDFJORD.
Fra 1880-aarene.
(Forts, fra s. 320.)
Det er underligt med den, som meget ved stundom saa
ved han ret saa altfor lidet og siger atpaa, det er skrøn,
om en anden en kunde have enkvart lidet at fortælle. Som
nu det med flo og fjære. Det ved enhver, som nogengang
har prøvet at kjerne i fjære sjø, at ikke brister rømmen, om
han saa gav paa og sveived til dommedag, før det flør igjen.
Og sligt slag med alt, som skal skoldes, det være sig gris,
kalv eller hvad du vil, ikke busten gaar af med skik, uden
det er flo sjø. Men kom og sig det til den, som bedre ved
han vil have dig til idelig laatt og løie. Eller slig som
det gik med ældste barnet paa Holten. Han droges med
døden i samfulde syv jamdøger, saa det var svært at se paa
for alle, som om ham var. De balte og stelte med ham paa
alle maader, doktoren blev og hentet, siden det var sommer
tiden. Han ristede bare paa hovedet, her var ingenting
at gjøre. Medicinen hjalp hverken til at leve eller dø.
Men da det aldrig tog ende, saa tyktes ikke moren sig god
for at se paa den elendigheden længere. Hun lagde ham i
den samme sengen, som de havde ledet hende hen til, den
tid hun aatte ham, og læste det samme salmevers over ham,
som de sang ved døren, da han skulde kristnes, og da ende
lig fik han slippe, men heller ikke før.
Ja, det er støt det, der er meget under solen, som vi
stakkarer ikke forstaar. Men ikke kan en gaa bort og sige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
