- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Nittende aargang. 1908 /
411

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elisa Ulvig: Folkelivsbilleder fra Søndfjord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 Græmme sig: aabne sig.
Mandskabelig : eftertrj^kkelig.
Folkelivsbilleder fra Søndfjord.
med hænderne under hovedet og stirrede ret frem mod en
krog ved døren. Men saa en kirkesøndag, da alle var farne,
gik mor hans, Gamle-Mari, fremtil sengen. Hun blev siddende
længe der, og for hende græmmede x han sig endelig. Gamle-
Mari sagde ikke stort, bare strøg med den ene haanden over
aaklædet af og til. Men siden, da hun gik ud efter et ved
fang, støttede hun sig optil væggen, tørkede øinene og suk
kede såart: «Aa Herregud, aa Herregud!» Aanald var
yngste barnet, og hun havde altid været mest kjær i ham,
havde vel ogsaa i al stilhed seet sig ud den, som skulde gaa
med ham livet igjennem. Og nu —ja nu vidste hun, at alt
var forbi. For det var elsk, som var kastet paa ham, og
den, som droges med det, blev gaaende alene til sin død, det
nyttede ikke at snakke om. Han saa en fager jente for sig,
maa vide, saa hende allesteds, hvor han gik og hvad han tog
sig til; nu stod hun gjerne i den krogen ved døren. Og saa
deilig var hun, at han blev rent magtstjaalet ; han maatte
bare se og se, endda han vidste saa godt med sig seiv, at
hun siet ikke var der. Det sagde han til moderen og; men
det hjalp ikke, hun blev den sterkeste, og hun drog og drog,
helt til han laa i ørske og snakkede over sig. Gamle-Mari
var om ham hele tiden. Se jenten kunde hun ikke; men
hun fik sagtens høre om hende, mens Aanald yrede de lange
dage og nætter tilende, og da knepte Gamle-Mari hænderne
ihop under forklædet og holdt tause bævende enetaler med
Ham, som havde magt over de onde aander, dengang Han
vandrede hernede. Og menneskene var Ham vel ligesaa
kostelige nu som dengang. Havde hun ikke opdraget sønnen
sin i gudsord og formaning, riset var saavist ikke blevet spart,
og ikke vidste hun andet, end at hun havde gjort sit, nu fik
en anden tåge haand i med. Han havde skabt ham, Han
kunde vel ikke rent lade ham omkomme, fordi om denne
fristeisen var vederfaret ham. Og saa mindede hun Vorherre
om Hans egne ord baade i skriftsteder og salmer og senten
ser saa vidt mandskabelig 2, at Han maatte give sig tilslut
og hjælpe hende med sønnen. Aanald bedredes langsomt
og kom sig omsider baade til arbeids og til kirke igjen; men
ensom blev han gaaende til de bar ham ud, det er sandt.
411

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:24:17 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1908/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free