Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Fasting: Den pædagogiske situation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. G. Fasting.
øges ved konfirmationsforberedelsens forstyrrelser, da presten
uten videre gaar ind i skolen og trækker børnene ut av klas
sen, kanske netop i en religionstime. Aldeles ulovligt efter
hvad jeg har latt mig sige. Der er noget yderst krænkende
i dette. Og nu selve opsynet (i folkeskolen). Skolens besty
rer, inspektør, overlærer eller hvad navn han maatte ha
den som indehar sin stilling paa grund av sin særegne
pædagogiske indsigt, avsat idet presten trær ind i religions
timen! Ja, ikke han alene ogsaa skoledirektøren, selve
«overtilsynet» er der mening i dette? Nei, fuld selvstæn
dighet for skolen, særlig folkeskolen, med fuldt selvstændig
og kraftig administration (eget undervisningsraad? egen sag
kyndighet i overstyret?) og jeg lægger til et bestemt
maal for undervisningen, med en meget strengere afgangs
prøve, og avgangsvidnesbyrd som kun bygges paa hvad der
ydes ved avgangsprøven og som kun tildeles den der be
staar prøven. Ja, folkeskolens fulde selvstændig
het, det er i sandhet en tanke, som burde kunne samle
sindene og være situationsdan nen de, og den er om
at bli det. Ogsaa her staar vi foran en «union», som bør
«løses i menneskenes sind» ikke fordi vi har noget imot
den anden part (vi hadde jo heller ikke noget imot Sverige !),
men fordi at «selvstændighetens æresfølelse» er en kraft, en
livsbetingelse! Ogsaa her vil vi vente paa en «samlin
gens» dag.
Vi vil altsaa seiv ha ansvaret for religionsundervisningen.
Men hvorledes staar det til med denne? Kan det
længer skjules, at den ikke længer tilfredsstiller hverken os
os skolens folk eller andre? Er det ikke klart, at vi
er kommet til et vendepunkt hvor noget raaa ske? Kan1 vi
om vi end aldrig saa meget som strudsen vil stikke hodet
i busken være blinde for at der saa at sige, over hele
verden, i Frankrike, i England, i Tyskland, og ikke mindst i
Danmark og Sverige er stillet et samstemmig krav paa
reform ? Hvad derom er fremkommet i danske og svenske
skrifter har en overordentlig styrke. Og nu herhjemme. Saa
ængstelige end vore skoleblade øiensynlig har vist sig paa
dette punkt, de har dog ikke formaadd at hindre at der i
disse sidste aar er fremkommet flere og flere indsigelser
mot det bestaaende, tildels i ypperlige stykker fra saa at sige
416
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
