Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Irland og home rule. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
Sagen er, at det irske home rnle-spørgsmaal i virkelig
heden er et rent og skjært jordspørgsmaal. Fra den dag, da
Elisabeths, Cromwells og Vilhelm den tredjes konfiskationer
berøvede irerne deres jord og gav den i store godser til
engelske krigere, og lige ned til den aller seneste tid har iren
været en fremmed i sit eget fædreland, en undertrykt, ud
plyndret slave; og det turde være et meget stort spørgsmaal,
om han seiv nu, de de forskjellige landkjøbslove har sat et
ret betydeligt antal smaabønder i besiddelse af den jord, de
dyrker, om han seiv nu er i mindste maade mindre under
trykt og udplyndret.
Indtil de ovennævnte tre engelske herskere havde fuld
endt erobringen af Irland, levede folket i jordfællesskab.
Jorden tilhørte stammen, ikke chefen, og enhver var berettiget
til brug af sin del af den. Nu blev al jord taget fra brugerne
og givet i vældige godser til de engelske soldater, som havde
udmerket sig i erobringskrigene, under hvilke landet var blevet
herjet og saa at sige hvert hus og hvert træ jevnet med jor
den. Helst havde erobrerne gjort lige saa kort proces med
irerne som med deres eiendele; men de maatte jo have folk
til at dyrke jorden og saaledes give den værdi, saa de var
nødsagede til at tillade de undertvungne atter at overtage
denne, naturligvis mod at svare dem en klækkelig forpagt
ningsafgift og mod seiv at sørge for nye bygninger og besæt
ning. Alt hvad de nybagte godseiere gav i vederlag for for
pagtningsafgiften, var adgang til den jord, som de havde
røvet fra folket, og seiv denne adgang var af en saare betin
get og usikker natur. Thi fæsterne maatte overtage jorden
paa aars opsigelse, og naarsomhelst det maatte behage
godseieren, kunde han udsætte disse, selvfølgelig uden at der
var den ringeste mulighed for fæsteren at opnaa vederlag
for det hus, han havde bygget, eller de forbedringer, han
maatte have foretaget. Det er paa disse for et progressivt
landbrug høist opmuntrende betingelser, at dz irske bønder
har maattet søge at friste livet lige fra slutningen af det seks
tende aarhundrede og ned til vore dage. Lidet ’ at det
irske landbrug for aarhundreder har været af den usleste
beskaffenhed, lidet under, at man endnu den dag idag finder
mere end 10000 huse bestaaende af ét værelse med kun ét
vindu, med gulv af stampet ler, hvorpaa baade familien,
422
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
