Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Irland og home rule. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Irland og home rule.
grisen og kalven sover, og hvorfra torvrøgen fra ildstedet
slipper ud gjennem et hui i straataget efter først at have fyldt
lungerne paa baade folk og fæ og bidraget sit til at bringe
tallet paa dem, der dør af tæring op til to af hver tretten
dødsfald.
Ved siden af disse 10000 straatækte jordhuler findes endnu
en kvart million hytter saa usle, at de neppe tinder sin
lige noget andet sted i Europa. Og i alle disse hytter lever
og lider der en irsk bondefamilie, lever af poteter til mor
gen, poteter til middag og poteter til aften. Thi grisen og
kalven maa sælges for at skaffe penge til leien, der i det tæt
befolkede vestlige Irland sluger hver den smule, som de stakkars
bønder kan skrabe sammen. Ja som regel er det ikke engang
nok, saa de maa ty til sognets aagerkarl, den saakaldte
gombeen man, nåar forfaldsdagen kommer, for hos ham at
laane den fornødne sum til en rente, der aldrig er mindre
end 30 pet. og ofte overstiger 100 pet. af laanet. Men leien
maa skalfes; thi ellers kommer jordeierens agent — jordeieren
seiv bor som regel i London eller Paris og sætter familien
paa gaden. Saa hvis det kniber, maa baade folk og fæ nøies
med halv ration af poteter, indtil leien er betalt.
Der er kun ét distrikt i Irland, hvorpaa denne beskrivelse
ikke nogensinde har passet. Det er det nordøstlige hjørne,
som udgjøres af provinsen Ulster. Her havde der straks
fra begyndeisen af den engelske invasion udviklet sig en rets
sædvane, i henhold til hvilken forpagterne havde sikkerhed
for ikke at blive opsagte, saa længe de betalte sin leie, og
samtidig havde ret til at sælge sin interesse i eiendommen,
repræsenteret ved de af dem opførte bygninger samt udførte
drænerings-, merglings- og gjødningsarbeider, til en ny forpagter,
hvem jordeieren dog havde ret til at negte at antage, hvis
han dertil havde gyldig grund. Der er her saaledes skabt et
slags dobbelt eiendomsforhold, og forpagterens interesse i
eiendommen kan undertiden løbe op til en sum, der er lige
saa stor som jordeierens. Som følge af denne sædvane har
forpagterne i Ulster altid kunnet arbeide med fuld sik
kerhed for, at de seiv vilde komme til at nyde godt af sit
arbeide, og provinsen har derfor aldrig været hjemsøgt af al
den elendighed, for hvilken de andre irske provinser har
været ofre. I England er man tilbøielig til at ville tilskrive
423
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
