Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Irland og home rule. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
var nemlig en meget dyr historie for forpagteren at sagsøge
godseieren for erstatning, saa praktisk talt ingen forpagter
havde midlerne dertil. Men nåar det en enkelt gang skede,
og godseieren maatte udrede erstatning, saa havde denne let
spil, idet han altid paa grund af den store efterspørgsel
efter jord kunde finde en erstatning gjennem forhøiet afgift
hos den nye forpagter. Og for at opnaa en forpagtning var
der altid folk nok, der vilde fråskrive sig ret til erstatning
for de af dem udførte forbedringer. Loven havde af disse
grunde saa at sige ingen praktiske følger.
Men snart blev det nødvendigt at finde midler mod
den i Irland herskende uro. Den irske liga gjorde livet i
Irland til et helvede paa jorden for de engelske embedsmænd,
og 30 000 soldater og 12000 politibetjente kunde ikke for
hindre mordet paa lord Cavendish og Mr. Burke i Phenix
Park i Dublin. I spidsen for den engelske regjering stod
paa den tid Englands store statsmand Gladstone, og han
havde baade evne og vilje til at gjøre noget for de ulykke
lige irer. Men hvad? Landligaen og bag den de hundrede
tusinde smaa uvidende forpagtere havde kun ét forlangende: at
man ved lov skulde garantere dem udbyttet af dé af dem
gjorte forbedringer, og deres førere var nødte til at følge
parolen. Kun Michael Davitt stod alene med sit forlangende
om, at man gjennem beskatning af grundværdierne skulde
gjengive det irske folk adgang til den jord, hvorfra Englands
erobring af landet havde fordrevet det. Men hans stemme
var en røst i ørkenen, medens the land leaguers ved mord
og brand og boycotting ganske anderledes forstod at give
sine krav vegt. Saa Gladstone besluttede at imødekomme
det irske partis fordringer.
Resultatet heraf er nedlagt i loven om «the three fs»,
saaledes kaldt paa grund af de principer, som den vilde for
søge at etablere: «fixity of tenure», d. v. s. sikkerhed for forpag
teren for ikke at blive udsat af forpagtningen uden grund,
«fair rent», en fast lav forpagtningsafgift fastsat ikke ved fri
overenskomst mellem eier og forpagter, men af en særlig
domstol, og «free sale», ret for forpagteren til i lighed med
ihe Ulster custom at sælge sin interesse i eiendommen, til
hvem kan ønskede.
428
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
