Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Bondepolitikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Samtiden. 1908.
Bondepolitikken.
uten ytre organisasjon at smie bondeopposisjonen
sammen til et virkeligt parti. Han var klok og behændig
nok, det skörtet ikke paa det, saa «Morgenbladet» i 1869
kunde kalde ham «den gamle Jesuitergeneral», og Ibsen
kunde ta ham til model for sin Lundestad i «De unges for
bund». Men han hadde mer end Neergaard det aapne,
freidige mod, som ikke er ræd for at ta et nederlag i ærlig
kamp. Han var en djærv og slagferdig debatant, som uten
overdreven kræsenhet grep de argumenter han fandt for
haanden, men som ogsaa formaadde at drage op grund
linjerne i et helt politisk system. Der var i det store og hele
en stærk konsekvens, et vidt utsyn i hans politik, som gir
den stemplet av virkelig storhet. Hans virksomhet paa stor
tinget 1 gir os samlet den hele bondepolitik.
Sit første offisielle program fik bondepartiet ikke før i
1845. Der var reist spørsmaal om at indgi en adresse fra
stortinget til kongen, og uagtet tanken til slut enstemmig
blev forkastet, nyttet dog bondeførerne leiligheten til i en
komité-indstilling (Storthings Forhandlinger 1845 VII, s. 81—87)
at fremsætte sine hovedkrav. Og de var alle rettet mot em
bedsregjereriet. «Borgerne trives ikke godt under det bureau
kratiske Aag», heter det. «Efteråt Folket nu under en alle
rede over trediveaarig borgerlig Frihed er kaldet til Deeltagelse
i dets vigtigste Statsanliggender og ved Oplysningens Udbredelse
ogsaa vækket til Opmærksomhed paa dets naturlige Rettig
heder og indre Anliggender, staar dets store Afhængighed af
den embedsmæssige Bestyrelse i saa mangfoldige Forholde
ikke blot som en kostbar og tidsspildende Ulempe, men
ogsaa som en forhadt Modsætning til den fri Borgers Stilling.»
Stortingets bestræbelser efter som det ikke uten ironi heter
«at fritage Embedsmændene for ufornødne Expeditioner
og Forretninger» har imidlertid stadig møtt motstand oven
fra, og det er det som nu bør bli anderledes. De særskilte
krav som deretter nævnes, er følgende: 1) streng kontrol
med embedsmændene, 2) reform av retsvæsenet, bl. a. ved
folkedomstoler i straffesaker, 3) lettelser for næringsveiene,
4) sparsomhet i statsförvaltningen, bl. a. ved at inddrage flere
av de høiest lønnede embeder og ved at ophæve godtgjørel-
1 Jeg faar herom henvise til min redegjørelse i Norsk Forfatter- Lexikon
VI, s. 12—27.
445
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
