Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Bondepolitikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvdan Koht.
serne for ekstraordinære offentlige forretninger, 5) en folkelig
kirke- og skoleforfatning.
Dette program var ført i pennen av A. B. Stabell, men
under bistand og tilslutning av Ueland, og Uelands arbeide
falder væsentlig ind under dets rammer.
Det stærkeste slag som i disse aar blev rettet imot em
bedsmagten, var gjennemførelsen av formandskapslovene.
Selve spørsmaalet blev ikke reist av bønderne, og nogen ny
løsning hadde de heller ikke at foreslaa. Saken meldte sig
av sig seiv straks efter frigjørelsen fra enevældet, og den
blev tat op av den lovkomité som riksförsamlingen i 1814
hadde nedsat; den naadde første gang frem for stortinget
ved en kongelig proposisjon av 1824. Men det var bønderne
som gjorde den til vor største politiske sak i vor frihets
første halvhundredaar. De førte sin prinsipstrid ind i den
og gjorde den til det mægtigste vaapen i sin kamp for
magten. De fremla i samlet flok paa stortinget i 1833 et
konkurrerende lovforslag, bygget paa lovkomitéens arbeide,
men med bortskjæring av alt som endda gav embedsmænd
og reglering dominerende indflydelse i kommunesakerne.
Den lov som efter dette forslag blev vedtat, blev nægtet
sanksjon. Men bønderne seiret allikevel. Det mærkelige
hændte, at da regjeringen atter bragte saken frem i 1836,
hadde den i alt væsentligt gaat over til bøndernes forslag,
og paa dette grundlag blev den gjennemført. Hver bygd og
hver by i landet fik et utstrakt selvstyre; det var sande
skoler i folkestyre som opstod rundt om i landets herreder.
Det var Neergaard som hadde gjort denne sak til bøn
dernes sak, det er hans største ære. Uelands opgave blev
det at føre grundtanken ut i stort og smaat paa alle stats
livets omraader. Allerede i 1833 fremsatte han forslag om
at utelukke sorenskriveren fra delings- og skyldsætnings
forretningerne, og efter to sanksjonsnægtelser drev han saken
igjennem i 1845. Han indgav i 1833 særvotum til støtte for
bondeforslaget om at gi øre valget paa forlikelseskommissærer
uavhængigt av magistrat og amtmand, og efter en sanksjons
nægtelse blev denne sak gjennemført i 1842. I 1848 frem
satte han forslag om faste skjønsmænd istedenfor vilkaarlig
opnævnte, og likeledes efter en sanksjonsnægtelse blev dette
lov i 1854. I 1845 og 1848 var han med og arbeidet for at
446
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
