Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Bondepolitikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bondepotitikken.
stemmelse, som næsten var en likefrem ophævelse av selve
husmandsvæsenet, han vilde sætte forbud mot at hus
manden skulde paata sig arbeidspligt efter gaardeierens til
sigelse med forut fastsat løn. Men her sviktet de østlandske
storbönder sin gamle leder. Det hjalp ikke, alt det Ueland op
traadte «baade som Moralist og Mægler» (hans eget uttryk i et
brev av ste april 1851, Verdens Gang 1886, nr. 1). Her hadde
aapnet sig en kløft som hans politiske kløkt ikke kunde
fylde. Og han blev gang paa gang staaende i mindretal.
Det er det som er thraniterbevægelsens store betyd ning
i vor politiske historie, at den tvang bønderne til at ta stand
punkt nedad, ikke bare opad. Og dermed giorde den ende
paa den gamle bondepolitik, klassepolitikken.
Og det samme storting hvor denne sprængning skede,
førte ind i norsk politik den mand som med fast haand for
stod at samle bondepartiets venstre fløi til en stærk demo
kratisk fylking, Johan Sverdrup. Han var det som mer
end nogen anden drog de store prinsipielle skillelinjer i vor
partipolitik. Han bygde paa bondepolitikken og bonde
partiet; men han utvidet dem til liberalt demokrati og
venstreparti.
Med Uelands hjælp prøvde Sverdrup paa stortinget i
1859 at danne det første organiserte venstreparti. Men det
gik ikke. Da var det en anden bondepolitiker som skapte
grundlag for partidannelsen. Det var Søren Jaabæk, en
konsekvent, ja doktrinær demokrat, mere vidtgaaende end
Sverdrup, men villig til at stille sig under den større høv
dings førerskap. Hans bondevenforeninger fra 1865 blev
kjernen i venstre.
Den kamp mot embeds- og regjeringsmagt som bonde
politikken hadde tat op, og som venstre fortsatte, blev i en
aarrække det som fyldte vor politiske historie. Den kvæsste
sig til i den voldsomme krise i 1884, da venstre med rets
midlernes magt styrtet den gamle regjering. Og i virkelig
heten var det de samme kræfter som drev frem kampen
mot de unionelle baand og sprængte föreningen med Sverige.
Det er paa alle omraader en stærk demokratisk vækst
som bryter frem i Norge i det siste hundredaar. I Hauge
bevægelsen begynder det religiøse demokrati. Bondepoli
tikken grundlægger det politiske. Maalstrævet søker at virke-
451
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
