Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moltke Moe: To eventyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To eventyr.
fra Beggio, som levde i det ste aarhundrede før Kr. For
tællingen er her knyttet til Asklepios’s navn, lægekunstens gud:
Der var en kvinde som hadde en orm i sig, og lægerne op
gav hende. Saa begav hun sig til Epidavros og bad guderne
om helbredelse. Guden (Asklepios) var ikke hjemme ; men
hans prester lot hende lægge sig paa det sted hvor han pleide
at utføre sine kurer. Da kvinden hadde lagt sig, begyndte
gudens tjenere paa kuren. De skar hendes hode av, og en
av dem stak sin haand ind gjennem halsen og drog ormen
ut, et vældig bæst. Men sætte hodet fast paa sin plads igjen
kunde ingen av dem. Da kom guden. Han skjændte paa
sine tjenere, fordi de hadde forsøkt sig paa noget som gik
over deres evne; saa tok han hodet, og ved sin guddoms
magt lot han det gro fast til kroppen og gjorde kvinden
levende igjen.
Der er ingen tvil om at vi her har eventyrdraget i en
oprindeligere form. Asklepios helbreder ved at skjære det syke
lem av, rense det, og saa la det gro fast igjen, likesom Vor
herre i eventyret tar hesteben for hesteben, gjør dem istand,
og sætter dem fast paa ny, eller likesom han ved en endda
voldsommere kur gjør en gammel kone ung igjen. Ja, om
det saa er det træk at et menneske prøver at gjøre Vorherre
kunststykket efter og kommer galt fra det, saa gjenfindes
det i det græske kultus-sagn.
Det er dog ikke alle formninger av dette eventyrtræk,
som viser tilbake til Asklepios-myten. En del utenlandske
versioner hænger nærmere sammen med en anden oldgræsk
fortælling, et søstersagn til myten om Asklepios. Saaledes et
par tyske og østerrikske eventyr om St. Peder og en avdan
ket soldat, Bror Lystig, som er ute paa vandring sammen.
De kommer til en konge, hvis datter netop er død, og St.
Peder sier til kongen at han vil gjøre prinsessen levende
igien. «Hent en kjei med vand, og la mig være alene!»
Bare Bror Lystig fik være inde. Saa lemmet St. Peder den
døde op, gjorde ild under kjelen og slåp lemmerne nedi.
Da kjødet var faldt av, tok han de hvite knokler op og la
dem paa bordet i rigtig orden. Derpaa sa han tre gånger:
«I den hellige treenighets navn, staa op, du døde!» Og kongs
datteren vendte tilbake til livet. Senere skilte St. Peder
lag, og Bror Lystig kom til et andet land, hvor ogsaa prin-
459
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
