Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Rom og verdenshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
den klassiske tid, vi kjender, og udviklingen i den maa nød
vendigvis sættes i nøie forbindelse med den mesopotamiske
og forasiatiske.
Der har i den nyere arkæologi gjort sig gjældende to
retninger, efteråt den har frigjort sig fra de baand den
ældre klassiske arkæologi havde lagt den i med sin ude
lukkende filologiske forklaringsmaade. For den ene skole
staar det fast: ex oriente lux, hvis linje i vor kultur fører
tilbage til landene øst for Middelhavet. Til den hører nær
mest de to ledende arkæologer i Norden, S. Mtiller og O.
Montelius, den første helt ud, den anden med lidt natio
nalt sving paa det. For den anden er hele dette kun et
fata morgana, et mirage oriental, som S. Reinach har kaldt
det. Den europæiske kultur har efter denne franske arkæo
logs mening, som med stor styrke er tiltraadt af flere tyske,
tydelig sine kilder væsentlig i Europa seiv. Der har den sit
selvstændige udviklingsfelt, som bare berører det artsfrem
mede orientalske.
Denne mening har fundet væsentlig støtte i nyere opfat
ninger i tilgrænsende videnskaber. Medens det for den tid
ligere sprogvidenskab seiv længe efter den havde fri
gjort sig fra den klassiske filologis baand, navnlig ved paa
visningen af slegtskabet mellem alle «indo-europæiske», ariske
sprog stod som givet, at disse med de folk, som talte dem,
var kommet til Europa fra Asien, er der nu ført sterke
beviser for at de ariske sprog i Europa maa have udviklet
sig i samme indbyrdes geografiske stilling, som de er udbredt
i nu, og dermed nødvendigvis i Europa seiv. Beslegtede
sprog i Forasien, som det gamle frygiske og armeniske, maa
tvertom være kommet vest fra Europa, og det samme maatte
da antagelig gjælde ogsaa iransk-indisk.
I antropologien opløstes den «hvite», «kaukasiske»
race, hvis oprindelse nærmest var lagt i det bibelske Eden,
i flere. Der var gjennemgribende forskjelligheder, som skilte
ud fra baade den mørke langskallede middelhavsrace, med
semiterne, og den kortskallede race, som er frcmherskende
i Forasien og Kaukasus, fra en høi, lys, langskallet nor
disk race. Og det maa have været denne, som bar det ariske
sprog, ikke blot blandt germanerne, men ogsaa blandt de
egentlige kelter og slaver. Til den hørte ligesaavel de blonde
470
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
