Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alf Torp: Landsmaal og rigsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landsmaal og riksmaal.
Saa nævner opropet noget om arbeide for sprogets for
norskning, men dette synes mig at staa paa papiret bare, jeg
ser ikke noget til dette arbeide. Var det ikke bedre om för
eningen her ydet noget positivt, om den anvendte den magt,
den vel har, paa at tvinge den nye retskrivning igjennem?
Den var dog et stort skridt frem i fornorskningen, men her
ser föreningen rolig paa, at alle vore store blade ganske igno
rerer reformen, som bare bestaar i at skrive naturlig, slik
som alle dannede mennesker taler, det vil si, endelig en
gang opgi en dansk skrivemaate, som aldrig har hat hjemmel
i vor tale og dette paa en tid, da skriftsprogets danskhet
gjøres til et krigsrop av maalfanatikerne. Jeg har bare det
imot den nye retskrivning, at den ikke gaar vidt nok.
Jeg er enig med Bjørnson i at vort riksmaal er smidig
og rikt, uttryksfuldt og knapt og koncist, ogsaa i, hvad han
med rette fremhæver som en vigtig faktor i sproget, at vort
tonelag er norsk, som det altid har været, og videre i at
sætningsbygning og stil hos gode forfattere nu har et helt
norsk præg (jeg regner ikke med, at der selvfølgelig er nogen
endnu som skriver gammel god tysk-dansk kancellistil)
men jeg er allikevel siet ikke saa glad i skriftsproget som
Bjørnson — han har nu ogsaa en viss faderglæde i det, han
har seiv saa stor en del i dets utvikling. Men for mig er
det langtfra norsk nok. Jeg tænker siet ikke paa den store
mængde av dansk-tyske ord. Ordenes oprindelige hjemstavn
har litet at si for et sprogs eiendommelighet : i albanesisk er
mindst 5/e av ordforraadet av fremmed oprindelse, men det
er dog et høist særegent sprog, som staar steilt frem mellem
nabosprogene; det er maaten det bruker ordene paa, sæt
ningsbygningen, tonelaget, sproglydene og formerne, som sær
merker et sprog. Bjørnson nævnte i et foredrag at engelsk
er engelsk trods al opblanding med fransk og andre sprog.
Og hvorfor? Naturligvis fordi engelsk ikke har en sproglyd
eller en bøiningsform som ikke stammer direkte fra angel
saksisk. Saa er det desværre ikke med vort skriftsprog. Vi
har nok de saakaldte haarde konsonanter for det meste vel
bevaret, men anderledes er det med de «bløte», som nåar vi
sier «flyve» for «flyge», «høi» for «høg», «mave» for «mage»,
med mange vokaler, som i «tro» for «tru», «skud» for «skot»,
«kold» for «kald», «haard» for «hard», «syv» for «sju», med
479
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
