Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alf Torp: Landsmaal og rigsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alf Torp.
diftongerne, og endelig med bøiningsformerne. Disse er
danske. Og det er ikke nogen liten ting dette. Der blir
med alt dette en kløft mellem skriftsprog og folkemaal, som
er meget følelig og gjør at skriftsproget, om end fuldt for
staaelig for landsfolket, staar som i en viss grad fremmed,
ikke hjemlig og fortrolig. Det undrer mig derfor ikke at
maalbevægelsen faar fremgang, eftersom bygdernes selvfølelse
vokser. Men med det, at de fuldt norske sproglyd endnu
høres allevegne rundt os, ja tildels endog noksaa høit op i
bymaalene, kunde der jo være haap om at de efterhvert
kunde komme til sin ret igjen i skriftsproget; vi kunde nok
kanske faa igjen baade vore rette konsonanter og vokaler og
diftonger og bøiningsformer, ja de tre kjøn med, hvad jeg
forresten ikke anser for en vinding, to er nemmere. Det
gaar nemlig ikke an at si, at fordi om vort skriftsprog er
dansk i sin rot, saa er det og maa altid forbli dansk. Vi
faar jo huske, at kløften mellem begge sprog fra først av
dog ikke er saa uhyre bred, at ikke den kunde fyldes.
Alt nu er skriftsproget ikke dansk, om end dansk født.
Gammelt som det nu er paa norsk tunge og fra gammel tid
indsat med norske elementer er det et norsk maal, om end
langtfra saa norsk som vor nationalfølelse vilde ha det, men
dennes krav vil stadig tilføre det mere norskhet, til kløften
er fyldt. Men ganske vist kommer dette ikke til at gaa med
braafart, utviklingen vil drage sig ut gjennem mange gene
rationer. Slik er sprogenes gang, de skifter langsomt, som
rimelig er, da de skal ha alle med, ogsaa de stædigste de
kaster ikke ham som en orm. Der blir ikke noget brud
slike brud kjender ikke sprogenes historie i civiliserede lande.
Jeg tror ikke vi kommer til at oversætte vore store digtere.
For denne skriftsprogets jevnt fremskridende fornorskning
har maalbevægelsen hat den største betydning. Den har
forsterket kravet til norskhet, navnlig i stil og sætningsbygning,
og mange gode norske ord har vi faat (f. eks. disse mange
korte sammensætninger, hvor der siges saa meget i ét ord).
Men den har fra første tid, ogsaa før der gik fanatisme i
den, lidt av store skjævheter og stort trångsyn. Jeg nævner
her først og fremst puristeriet og ordlaveriet, som jeg kalder
det egentlig kulturfiendske i maalbevægelsen, fordi det bygger
en mur mot skriftsproget, en langt høiere end endog de
480
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
