Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alf Torp: Landsmaal og rigsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alf Torp.
5—6 at vælge mellem, men det er oftest en 5—6 skud i skiven
rundt om blinken. At alle disse «danske» ord er fuldt for
staaelige for hvert læsende menneske i landet, og mange af
dem i fornorsket form (som f. eks. betru = betro) i daglig
bruk i alle bygder, brydde de sig ikke om, ut skal de, fordi
de engang var danske eller tysk-danske. Vi hører altid tale
om den herlige rigdom av gode ord i vore bygdemaal. Det
er sandt nok. Der er et godt fond, men vi trænger dem nu
engang ikke allesammen for øieblikket, de kan være gode at
ta til efterhvert som vi trænger til at fornye det utslitte og
farveløse. Slikt fond har vel ogsaa alle andre sprog. Svensken
har knapt mindre rigdom i sine bygdemaal, men der kommer
ikke mange ind i rikssproget; jeg synes nu svenskerne er for
konservative her. Engelsk, som Bjørnson sa brukte bare
2000 germanske ord (den har nu vel heller ti gange saa
mange), har i sine dialekter sagtens en 30—40000 egte en
gelske ord, men hvor mange av dem faar borgerret i skrift
sproget, endda dette bruker en masse ord av latinsk og græsk
oprindelse, som den almindelige mand har ondt for at bli
fortrolig med. Tysk har ogsaa rike dialekter, og her kommer
efterhvert ikke faa folkelige ord ind i skriftsproget, men dog
med megen maate. Vi ser i det hele at skriftsprogene er
sterkt konservative ogsaa i dette, som rimelig er; det tar tid
for et ord at faa almen gyldighet, ovenfra og helt ned i bunden,
endda det naturligvis er de mest læste forfattere som indfører
de nye ord, ikke seminarister og ikke heller sprogprofessorer.
Bonden er god nok, men han maa nydes med maate. Det er en
sjelden dum tanke denne, at da bonden hos os har bevaret
det ægte gamle maal, saa kan vi nu, nåar vi gjerne vil ha
norsk maal igjen, bare gaa og hente det hos ham. Jeg
skulde ikke her for dette publikum behøve at utrede nærmere,
at det ikke lar sig gjøre at ta bondens maal slik det er, og
sætte det i høisætet som «kulturmaal». Paa bondens eget
tankefelt er hans maal baade rikt og fint og behændig, men
paa de feiter som hans tanker ikke har søkt til, maa det
naturligvis være fattig og dertil, som uopøvet, uhaanterlig og
übøielig. Det sier sig jo seiv, jeg behøver bare for at nævne
en liten ting at peke paa vanskeligheten ved at danne ab
straktsubstantiver av adjektiver, noget slikt som «uforklarlig
het» kan han ikke uttrykke i ét ord, naturligvis fordi han
482
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
