Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Margrethe Wullum: Folkehøiskolen - I. Den danske grundtvigske høiskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Margrethe Wullum.
Intet var da heller fjernere fra høiskolerne end at være jevne.
Det er neppe den dagligdags prædiken, der har skabt høi
skolen og dens virkninger. Skal der nævnes et enkelt ord,
maa det være glæde den intense glæde ! Og hvad skulde
kunde give mer glæde end at lade mennesker beholde al
kristendommens fred og trøst, men borttage af den hvert spor
af «förargelsens klippe», at gjøre glæden til troens kriterium,
saa det blev skam at føle nogen slags angst, enten religiøs
eller den ålment meneskelige for livets og dødens alvor
at bortforklare al modsætning mellem det, som historisk er
modsætning: for kristendommen er ét det fornødne, og i den
lindes kun himlens borgerskab. Grundtvig dannede sig sin
egen verden, hvor Hellas helte og Nordens guder for kraft og
skjønhed og kristendommens martyrer for det ene fornødne
var forenet, og hvor Hellas og Norden var veien til himlens
borgerskab. Det spørgsmaal, som vel saa mange har gjort
sig: hvad er folkenes historie til, nåar «et er det fornødne»,
stansede han med et magtord.
Og saa strøm mede al denne herlighed ind over sind, der
havde den übrugte jords bæreevne kan nogen undres, at
grøden blev mangfoldig, og kan nogen undres, at grødens tid
ikke blev lang. Livet kan jo nu engang ikke berøves og ikke
undvære sin tyngsel. Et par generationer av elever fik sit
uudslettelige præg af skolerne, og et par generationers præg
kan sige meget frem over i tiden, men indremissionen og for
kjetring av anderledes tænkende trives nu som frodigst trods
grundtvigianismen, og den nøgterne videnskabelige forskning
har neppe værre fiender end grundtvigianismens epigoner.
Modsigelser kan enes i et enkelt menneskes sind og være
fukt personlig sandhed for den ene, i kraft af noget, der er
den enes übevidste hemmelighed ; der kan være et og andet
enkelt menneske blandt høiskolens lærere, der har havt noget
beslegtet, som endnu gjorde modsigelserne mulige, men
spredt ud over ide hundreder av forkyndere bliver det snart
til bare autoritetsmæssig gientagelse og tilsidst til snak, hvor
bare tankeløsheden kan fri for beskyldningen for nærlighed.
Derfor er der en mægtig afstand mellem Grundtvig og sko
lerne, trods de i en grad som vist meget sjelden er strømmet
som direkte paavirkning ud fra ham. Ligesaa tung som han,
ligesaa lette blev ofte de. Gjennem dette flimrende taagehav
490
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
