- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Nittende aargang. 1908 /
493

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Margrethe Wullum: Folkehøiskolen - I. Den danske grundtvigske høiskole - II. En norsk høiskole — Wergeland?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En norsk høiskole Wergeland?
33 Samtiden. 1908.
Folkehøiskolen.
den følelse, som har vist sig dybest i grundtvigianismen, gjæl
der menneskers forhold til fedrelandets jord.
Vi ved jo, at den danske gundtvigske høiskole fik aflæg
gere her i Norge, og at der gaar mænd, der har været
og er i det offentlige liv, med dyb taknemmelighed for,
hvad disse skoler har været for dem, men vi ved ogsaa, at
det ikke er blevet nogen omspændende bevægelse og ingen
gjennemgribende virkning. Og hvordan skulde det være
anderledes; havde den danske høiskoles særegenhed kunnet
blive almen her, maatte jo det norske lynne være ligt det
danske, eller man skulde vilde tåge paa borg, hvor det netop
gjælder at have sit eget.
Det er netop Grundtvigs ære, at hans skole har været i
den grad egte dansk, at den seiv gjennem alle übegribelige
urimeligheder alligevel har naaet frem til at fylde et sterkt
behov for landet, og paa samme gang hans tanke, og hoved
sagen i hans plan har været saa livskraftig og saa almen
gyldig, at den kan faa ny form et andet sted efter dets behov.
Grundtvigs virkeliggjorte tanke om en høiskole for hele fol
ket, som er blevet en skole for fædrelandskjærlighed i folket,
det er og bliver hans, men ligesom det er ganske unyttigt, ei
der forvist heller ingen grund til at gaa paa borg for at sætte
den ind i livet her.
Siden 1905 har det stadig lydt: lad os faa arbeidshug
lad os faa arbeidsglæden blandt folk lad os faa arbeidsfred
lad os faa arbeidsro. For landets skyld, lad os dog kunne
enes i ønsket om landets fremgang paa alle omraader, det
er nødvendigt! hvor mange gange vel har det lydt? Og
alt sammen er det sandi, og det viser, at der er en bevidsthed
om, hvad der trænges, men en saadan bevidsthed er kun som
at drage en cirkel om et tomrum og vide, at der i midten
skulde kraften være.
Det er vel, fordi jeg har oplevet den danske høiskoles
blomstring og ved, hvad den tilsidst har faaet indbjerget.
Hver gang jeg har hørt om nok et sted, hvor nøglen er vridd
om i laasen og gaarden forladt om sætre, som nedlægges,
fordi der ikke findes ved mere, skjønt der de fleste steder
493

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:24:17 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1908/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free