Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Margrethe Wullum: Folkehøiskolen - II. En norsk høiskole — Wergeland?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkehøiskolen.
ungdom, der skal til at begynde, til at føle, hvad skjønhed og
glæde der trods tyngslen er i jordens arbeide, og tænde den
glød i dem, der forvandler myr til bærende eng og klæder
de nøgne knauser og faar ågeren til at bølge ren og fuld,
fordi hver plet er en styrke til landet lagt og hvert godt
hjem, der bygges, er at bygge fædrelandet seiv med kjær
lighed.
Der er al sandsynlighed for, at høiskolen i Danmark fik
saa hurtig og stor udbredelse, fordi den trods sin forholdsvise
frihed dog hvilede paa dogmer, for de er sterke til at tåge men
neskers sind, og de er gode at hvile i, og nåar saa til og
med det næsten blev til et dogme at skulle være glad og
føle sig som led i en stor seirende hær, er det intet under. Det
vil gaa meget langsommere for folk, der ikke vil bruge den
styrke, men tvertom, saasandt de vil have Wergeland til sin
veifører, maa optage kampen mod dogmetendensen i mene
skene, men saa kan de ogsaa række langt langt fremover og
behøver ikke at frygte for at stanses paa sin vei af den
übønhørlige virkelighed, som i Danmark.
Der kan ikke tænkes et eksempel, der kan lægge klarere
i dagen dogmets styrke og dogmets afmagt, end netop den
danske høiskolebevægelse. Grundtvig havde strakt sig saa
vidt i frisind, at han sagde: «Frihedfor Loke saavel som for
Tor frihed for alt hvad der stammer fra aand», men
Lokenavnetvardogsat paa modstandere. Det blev hængende,
men frihedsforlangendet snart gleint. Grundtvig havde skudt
det forfærdelige fordømmelsesdogme bort fra sig seiv og
næsten friet sine tilhængere for det, men det blev dog
tilbage inde i mørket, hvorfra det atter gled frem. Derfor ei
det ganske naturligt, at det endte med, at indremissionen
blomstrede frodig trods grundtvigianismen, og atgrundtvigianis
nu siges at gjøre seig modstand mod det jevne videnskabelige
fremskridt. Paa intet omraade er forholdet dog saa klart,
som hvor det gjælder fædrelandskjærligheden. Grundtvig
havde gjort Danmarks særstilling til et dogme. Den voJd
somme overvurdering, der førte til krigen, fordi det havde
bragt danske til i Sydslesvig og Holsten aldeles at ringeagte
den menneskenes nationale ret, som de seiv støttede sig paa
i sine krav, var ikke tilveiebragt bare af Grundtvig,
men han havde dog med sin suveræne paastand om Dan-
497
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
