Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Irland og home rule. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IRLAND OG HOME RULE
(Fortsættelse fra side 43G.)
Dersom en forholdsregel skal dømmes efter livad den har
kostet, maa landkjøbsloven af 1903 vel kunne kaldes en
hovedreparation paa det irske system af jordbesiddelse, det
man for mere end halvt hundrede aar havde bestræbt sig
for at lappe paa. Skal den derimod dømmes efter sine re
sultater, da kan det allerede nu siges, at saare langt fra at være
noget Parthenon af lovgivningsarkitektur, maa loven snarere
lignes ved de huler, i hvilke irerne sidder og sulter. Heller
ikke maa dette resultat overraske nogen; thi nationalekono
mien har sin tyngdelov saa vel som arkitekturen, og den be
virker, at hvis staten yder penge til indkjøb af jord, saa vil
disse penge straks synke i jorden, hvis værdi forøges i nøi
agtigt forhold til den ved de ydede statstilskud kunstig frem
bragte efterspørgsel efter jord. Ikke desto mindre er det
denne fundamentale lov, som baade den daværende regjering
i England og det irske partis ledere oversaa med eller uden
forsæt. For regjeringens vedkommende var dette jo ganske
naturligt; thi det gjaldt for den om at skaffe sine venner
godseierne de bedst mulige betingelser; men de irske parti
ledere burde have været klogere end saadan at hoppe paa
den dem af regjeringen tilbudte limpinde. Maaske de ogsaa
var det, men hensynet til deres vælgere, som alle forlangte
adgang til at kjøbe sine forpagtninger, drev dem til at fort
sætte ad den vei, de nu engang var kommen ind paa, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
