- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Nittende aargang. 1908 /
510

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Irland og home rule. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Erik Givskov.
renset luften for al den uret, som nu vilde tilintetgjøre de
gode virkninger af at tilstaa selvstyre. Der blev da heller
ikke i den store debat den 30te marts fra de konservatives
side anført et eneste argument mod selvstyre, som ikke bun
dede i ond samvittighed og frygt for følgerne (for England)
af at give selvstyre til et folk, som man gjennem aarhun
dreder saa blodig har forurettet. Det er frygten for, at et
selvstyrende Irland under en krig skulde falde England i
ryggen. Svaret herpaa er selvfølgelig, at et af nid og nag
sydende undertvunget Irland vil til enhver tid være en far
ligere nabo end et selvstyret, tilfreds Irland, der i klar
forstaaelse af sin egen interesse vil staa last og brast med
søsternationen. Og frygten for, at Irland skulde øve uret
mod de af parlamentet saa høit elskede godseiere, vilde jo
være stillet, nåar en grundværdibeskatning havde gjort ret
til alle sider. Endelig er det frygten for den stilling, som
den protestantiske minoritet af engelsk afstamning i provinsen
Ulster vil indtage i et selvstyret Irland. Men ogsaa her
gjælder det, at havde irerne først opnaaet ikke blot politisk,
men ogsaa og navnlig økonomisk retfærdighed, da vil de to
racer sikkerlig kunne leve fredelig med hinanden lige saa
vel som franske og engelske i Kanada, som franske og flamske
i Belgien og som franske, tyske og italienere i Schweiz.
Sluttelig er der et argument, som bedre end alt andet
viser, hvor taabelig irerne handlede, da de modtog de for
skjellige landkjøbslove med begeistring. «Vi har anbragt
omtrent 150 mill. pund i irske forpagtergaarde,» siger de en
gelske anti-home rulere. «Vil ikke irsk selvstyre øieblikkelig
føre til, at bønderne negter at betale afdrag og renter af
sin gjæld som i henhold til den sidste lov er bleven alt
for høi —, og vil ikke et irsk parlament hjælpe forpagterne
til at frigjøre sig for sine forpligtelser k? Og hvorledes skal
det gaa det fattige Irland med at skaffe penge til at fortsætte
landkjøbene? Vi har jo ikke mere end godt begyndt. Endnu
er der langt over */5 af forpagterne tilbage. Tror irerne, at
England vil vedblive med at yde midlerne til indkjøb af
alle disse godser, nåar vi mister al indflydelse paa lovgiv
ningen og kan risikere at tabe hver eneste penny? Nei! førend
alle forpagterne har faaet overdraget sine gaarde og udbe-
510

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:24:17 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1908/0518.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free