Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Evensen: Samfundssygdomme og sindshygiene. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Evensen.
Det kan derfor ikke skade at fremhæve det selvfølgelige,
at den indsigt i sindssygdomme, juristerne kan og bør
hente af bogen, ingenlunde vil gjøre dem til sagkyndige.
Ligesaalidt har de nogen grund til at stille sig mistroisk
overfor det, de ikke finder omtalt.
Nogle eksempler kan her være paa plads. Naar det
siges, at en voldshandling som følge af epileptisk pirrelighed
ikke kan betragtes som sindssyg mands gierning, saa er
denne udtalelse nærmest skikket til at vildlede. Havde den
nogen almengyldighed, vilde den overfor en pirrelig epilep
tiker, som ikke kunde pleies hjemme paa grund af vold
somhed, føre til det forhold, at sindssygelovens bestemmelser
kunde anvendes paa ham, uden at han af sagkyndige kunde
erklæres sindssyg. Der burde heller have staaet, at nåar
den, som er tiltalt for en voldsforbrydelse, er epileptiker, er
der al grund til at faa undersøgt, om han ikke ogsaa er
sindssyg. I det hele kan de farligste voldsforbrydelser vistnok
sidestilles med grovere sedelighedsforbrydelser, hvad krav
paa sagkyndig undersøgelse angaar. Naar der endvidere
henvises til det uforholdsmæssig store antal epileptikere
inden forbryderverdenen, vil en usagkyndig let gjøre sig en
forkjert forestilling om dette antal. Det burde helst været
oplyst, at der blandt 100 forbrydere neppe vil findes mere
end 2—3 epileptikere. Ogsaa de periodiske forstemninger
ved epilepsi havde fortjent lidt nærmere omtale.
Overfor den uvidenhed, som gjerne hersker i juridiske
kredse om Lombroso’s arbeider og deres vurdering, laa det
nær at gaa lidt mere ind paa hans lære om den fødte
forbryder. Udtrykket «forbrydermennesket» skyldes en
temmelig tvilsom fortyskning, og den «typiske forbryder» kan
let misforstaaes.
L. anslaar tallet af «fødte forbrydere» til høist 35 % af
forbrydere overhovedet. Det er kun en meget ringe del af
dem igien, som han antager for «moralsk sindssyge», nemlig
de af dem, som kommer i asyl efter hans mening er det
da anlægget, som har «fortættet sig til» en sindssygdom. De
sindssyge forbrydere, som ikke er fødte forbrydere, anser han
for at være forborgne epileptikere, og helst vil han have
epilepsi til grundlag baade for den fødte forbryder og den mo
ralsk sindssyge. Paa dette punkt er L. løbet løbsk. At der var
522
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
