Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Evensen: Samfundssygdomme og sindshygiene. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Evensen.
spørgsmaalet» er filosofen. Heller ikke da, nåar filosofen
stikker i en jurist.
. Endnu er forstaaelsen heraf desværre ikke trængt igjen
nem overalt. Der er nylig i «Medicinsk revue» omhandlet et
tilfælde, hvori en lagmand i retten opkaster det spørgsmaal,
om tiltalte virkelig er normal, og besvarer det paa staaende
fod og ganske paa egen haand. Naar lagmanden argumen
terer ud fra den betragtning, at hvis tiltalte var sindssyg,
maatte hele familien være det, eftersom den støttede tiltaltes
urigtige paastande om at være forurettet, saa er det øiensyn
ligt, at lagmanden ikke engang har det kjendskab til sinds
sygdom, som kan hentes fra Vogfs bog. Han vilde ellers
ikke været fremmed for den saakaldte overførte (inducerte)
sindsforstyrrelse, som træffes blandt en paranoikers nærmeste
omgangsfæller. De deler vel den syges vrangsyn, fordi de
tror paa ham; men vrangtankerne udgjør ingen del af deres
aandelige personlighed og taber sig derfor snart, nåar om
givelserne unddrages den syges indilydelse.
I en anden lagmandsretssag, hvor tiltaltes forstands
udvikling skulde bringes paa det rene, nøiede man sig med
at indhente vidnesbyrd fra naboerne og en lærer.
Endnu tilkaldes sagkyndige altfor sjelden. Det hænder
endogsaa, at man heller lader sagen falde end at lade den
sigtede blive underkastet observation. Efter erfaringer fra
kriminalasylets første ti aar var af de 25 straffanger,
asylet modtog fra fængslerne, 8 sikkert sindssyge paa gjer
ningstiden, sidste gang de blev straffet, og andre 7 viste
ihvertfald tegn paa sindssygdom lige fra deres indsættelse i
fængslet. Det er altsaa sandsynligt, at hele 60 %af de sinds
syge straffanger der ikke skulde været dømt. Vel er det ikke
sikkert, at sindssygdommen i hvert enkelt tilfælde vilde været
erkjendt, om sagkyndige havde været tilkaldt. Men sikkert
er det, at tallet vilde været betydelig mindre og under alle
omstændigheder garantierne større.
Det er i regelen politiet (i egenskab af paatalemy ndig
hed) eller retten, som bestemmer, nåar sagkyndige skal til
kaldes. Det er da paatrængende nødvendigt, at enhver jurist,
som kan komme til at gjøre tjeneste i straffesager, skaffer
sig ihvertfald det kjendskab til sindssygdom, som sælter barn
istand til at bedømme, om der er grund til at tilkalde sag-
526
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
