Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Rode: Peter Nansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ove Rode.
Naar vi er samlede for at feire denne forfattervirksomhed,
kan vi jo hellerikke glemme at Nansen for ti aar siden plud
selig stansede den. Forbi og dermed basta! Nogen tid for
inden havde han nedlagt sin journalistiske pen. Ogsaa der
var et forbi og dermed basta! Men det ord forbi, som for
Nansens helt havde en saa munter klang, var for alle os
andre et grimt ord. Og vi tror ikke rigtig paa det. Gives
der overhovedet noget forbi?
Om din stol, Peter Nansen, tlokkes i dette øieblik, usynlige
men dog sete av os alle, din tankes smukke og vemodige
børn. Her trænges først alle de «unge mennesker» der i
Rusaaret kom herind til hovedstaden fra en gammel tid og
forvirredes og ængstedes over indtrykket af den nye, og som
liver paa sin vis stred deres kamp igennem. Nu bøier sig
ogsaa over dig de unge kvinder, hvis urolige hjærter du lyt
tede til og forstod : Julie, Maria og Judith —og lidt fjernere
den saare letsindige fru Nancy, som unægtelig ogsaa bør
holde sig i nogen afstand ved en saa høitidelig leilighed. Og
bag ungdommen kommer de gamle, baade de der vredt og
bedrøvet stod imod og som syntes, det var en übegribelig tid,
og de der nikkede paa deres gamle kloge hoveder og som
Julie Mogens’ bedstemoder i sin lænestol havde baade for
staaelse og trøst for ungdommen. Aarene er gaaet og hvor
er disse unge mænd og kvinder nu henne? I dine bøger lever
de i deres ivrige og blussende ungdom. Og her bag din stol
kommer de og spørger, om du slet intet har at fortælle om,
hvad der videre hændte dem, da ikke blot deres hjærter, men
ogsaa deres villie til ondt og godt skabte livet i og omkring
dem, livet i denne by. Du ved det jo saa godt og du skylder
egentlig baade den og os at fortælle det.
Men hvis du ikke vil lytte til de dæmpede stemmer bag
dig og maner dem bort med dit gamle, muntre: forbi og
dermed basta! saa har vi som sidder her ogsaa nok at
yde dig tak og hæder for. For nogle er det at læse dine
bøger paany som at genopleve i erindringen et langt venskab
med dig. Andre vil tænke paa fælles muntre kampaar og
de talløse fiender, du spiddede paa din pen og saaledes ynkelig
ombragte. Atter andre vil prise sprogets fornemme mester.
Nogle kommer med en stille tanke paa bundne følelser og
længsler, du engang gav ord. Atter nogle er her under den
542
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
