Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Aall: Filosofien, dens metoder og maal - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Aall
vor tid! Den nyere filosofi har med nødvendighet samlet sit
hovedarbeide om den side av filosofien, som viser sig til
gjængelig for naturvidenskabelige metoder.
Der er flere forskjelle at nævne. Tyngdepunktet har
flyttet sig ogsaa i andre henseender.
En egenhet, en svakhet ved den gamle filosofi er, at den
ikke klart stillet sig det spørsmaal: Hvilke metoder skal
anvendes? Hvilke bevismidler gir det vundne standpunkt
sikkerhet? En videre svakhet laa deri, at filosofien var siet
avgrænset overfor andre forsknings- og følelsesindhold. Den
var kittet sammen med adskillig stof, som en senere tid har
maattet løse ut. Filologi, astronomi, matematik, teologi o. s. v.
er ikke blot i Grækenland for en stor del historisk fremgaat
av filosofiske studier. Disse fag var delvis og tidvis filosofiske
discipliner. Den historiske utvikling har ogsaa heri bragt en for
andring. Grunden er de uhyre fremskridt i den rent intellektuelle
utvikling, fremskridt i specielle kundskaper. Det gamle be
grep filosofi var følgelig paa samme tid for omfattende og i
enkeltheter for litet strengt utviklet. Filosofien i oldtiden
frembød billedet av en flod som er for dyp til at va og for
grund til at større skibe kunde seile op ad den.
Der er endnu flere betænkeligheter, anvender man en
modern maalestok paa det antike begrep.
Tænkeren finder sig til alle tider hensat i en dobbelt
uendelighet: rummets og tidens; de grænseløse masser paa
den ene side, paa den anden den evige fortsættelse i tid.
Hvor er förklaringen for stoffets uendelighet? Hvad er
meningen med tidens evighet? Kanske begge dele har virke
lighet bare for det subjekt, som tænker dem for mennesket?
Men om saa er, hvad betyr saa det igjen? Hvad er men
nesket, hvilken er slegtens skjæbne? Hvad er det for et
maal som er sat mennesket? Med sanser som synes at
maatte begrave det i øieblikkets verden; med en fornuftig
tænkning som hæver det ut over alle skranker. Hvad
bringer avgiørelsen i disse spørsmaal? Hvor er sandheten?
Hvorledes vindes den og hvad værd, hvilken autoritet
har den?
Der har været utspekuleret mangen en forklaring her
paa. Et av de berømteste svar paa disse spørsmaal blev git
Hvad var hovedgjenstanden i den gamle filosofi?
546
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
