Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Aall: Filosofien, dens metoder og maal - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men vi maa gaa endnu videre.
A. Aall
at Sirus var en dobbeltstjerne; efterpaa blev dens dunkle led
sager fundet.
I selve den kjendsgjerning, at der er et erkjendelsesteore
tisk problem, ligger fremdeles indesluttet kravet paa noget
mere end de logiske midler som hører hjemme inden den
til erfaringen bundne eksakte forskning. Dette fremgaar av
en ganske enkel overveielse.
Saa ofte vor bevissthet er i virksomhet, finder der sted
et samspil av bevægelser i hjerneceller og nerveledninger.
Man tror heri at maatte kunne finde traaden for tankernes
forløp. Men hvor langt er vi kommet ved at slaa det fast?
En ting gir denne komplicerte bevægelse ikke det mindste
rede for: Nemlig hvorfor én bestemt tankeförbindelse eller
dom giælder for sand, en anden for det motsatte.
Overalt hvor der i filosofien er tale om normer, om
gyldigheten av en dom, der kommer den rene induktion
tilkort og hører hjælpen fra naturvidenskapens side op.
Naar naturvidenskapen har behandlet en gjenstand med
sit verktøi, trær tanken til med nye problemer, forbinder,
sammenligner og søker nye logiske enheter i verdenssyste
met. Tænkeren søker svar paa spørsmaalet om forholdet
mellem energi og stof. Han grubler over begrepet: det ude
lelige atom og det grænsesløse universum, han speider efter
maal og plan i menneskeslegtens historie og i verdensutvik
lingen. Disse spørsmaal synes ikke løselig efter simpelthen
eksakte metoder.
Allikevel, ogsaa paa dette punkt kan man tale om et
omslag i den filosofiske metodik. Der er navnlig i en dob
belt henseende forskjel mot før.
Gaar man utover omraadet for den eksakte forskning, saa
holder man sin forklaring kim for sandsynlig, for forelø
big giældende, for hypotetisk. Det er det ene. Det
andet er, at man overalt strengt søker at 1æ n e sig til den
eksakte forsknings resultater. Det gir en viss kontrol, en
bremse mot metafysiske utskeielser. Mangen gang faar man
ikke indblik i en sammenhæng. Men da er det altid noget,
dette at ha grunde for at tro at man er paa veien til sandheten.
Denne vei gaar forbi dynger av vildfarelser. Ogsaa
ideerne har sin alder. Saa dør de . . . Som stjernerne sluk-
550
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
