Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Aall: Filosofien, dens metoder og maal - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofien, dens metoder og maal.
produkt, at den er kun som et atom i et verdenssystem, at
vor klode sammen med andre planeter kredser om et større,
vegtigere centrum, at altet er et samspil av kræfter som griper
over i hinanden.
For et saadant blik blir menneskets naturlige liv som
et enkelt kapitel i et omfattende verk. Menneskets magt,
dets pligtøvelse blir en form vi sier en høiere form, men
dog kun en form av verdens mange energifremtoninger.
Videre. Filosofien blev defineret som en principiel lov
mæssig verdensopfatning med sit reale midtpunkt i menne
sket, i mennesket som fornemmende, tænkende og handlende
væsen.
Derved er psykologien slaat fast som fremtrædende
gren av fdosofien. Fornemmende, tænkende og handlende
er mennesket efter sin sjæl sbeskaf fenhet.
Psykologien er egnet til at klargjøre det enorme frem
skridt der er gjort i behandlingen av de filosofiske opgaver.
Logiken er for flere avsnits vedkommende endnu den
samme som paa Aristoteles’ tid. Erkjendelsesteorien
sysler med problemer som saa temmelig ligner paa dem vi
finder hos stoikerne og skeptikerne. I metafy s i k e n kjender
man endnu mangt gammelt begrep igjen. Den trækker
endnu sit læs med megen larm giennem gaterne, et læs
med gamle varer.
Anderledes med psykologien. De tanker man gjorde
sig om sjælen like til for et par generationer siden, kan nu
ikke længer gjøre krav paa nogen anden interesse end den
rent historiske. Man sat ikke inde med metoder til at paa
vise sammenhængen mellem de forskjellige sjælelige före
teelser; man erkjeudte ikke, i hvilken direkte mening hjernen
er hjemstedet for det sjælelige maskineri; man var uvidende
om at eksperimenter gir psykologen de mest utmerkede forsk
ningsbetingelser. Først i nyere tid har man tilfulde faat øie
op for hvor liten hjælp der er i at spekulere ut de skjøn
neste teorier; istedetfor at gaa til naturen, forsøke sig frem,
gjore omhyggelige iagttagelser og utforske sjælslivet efter
induktive metoder.
Nu er disse de herskende. Det nye blev indledet med
at man studerte sanseorganerne efter nye metoder av Joh.
Mtiller, Weber og Helmholtz. Disse mænds arbeider er saa
555
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
