Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Aall: Filosofien, dens metoder og maal - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Aall
Til de forskjellige former av det menneskelige aandsliv
svarer en egen aandsfilosofi. Videnskapen om menneske
aanden som tidsbestemt heter historien. Her har man
fundet en egen opgave for tænkningen i historiens
filosofi.
Det maa indrømmes, at betingelserne for en nogenledes
videnskabelig behandling av den opgave som her er nævnt,
ikke er gunstig. Menneskeslegtens historie staar for iagt
tageren som en bok, man har skaaret bort de første og
sidste blade i. Det er ikke blot vanskelig at forståa saminen
hængen i en saadan fortælling uten begyndelse og ende, men
det maa ogsaa skorte paa sigtepunkter for at dømme rigtig,
om kara kt er er ne i det stykke som virkelig er for
haanden for læseren.
Et eget kapitel av historien er tænkningens historie.
Fordi menneskene trods alle fremskridt, dog har samrhe
grundbetingelser for sit liv og sin skjæbne nu som før, er
deres grundproblemer ogsaa for en væsentlig del de samme.
Filosofiens historie vil derfor altid repræsentere et av de
bedste midler til at lære filosofien seiv at kjende. Der er
f. eks. en tankens enhet mellem Thales’ dom om urstoffet
og vore dages drøftelse av evolutionslæren. Naar til sine
tider interessen for eller troen paa filosofien blir mat, saa
kommer förnyelsen, gjenreisningen ved, at man i historien
vandrer den vei igjen og atter igjen, som tanken engang har
slaat ind paa.
En sandhet som filosofiens historie lærer os, er den
inderlige forbindelse mellem filosofien og den videnskabelige
almendannelse, ja det gjængse hensyn hos de forskjellige
tidsaldres mennesker.
Galilæi og Keppler utviklet sine epokegjørende læresæt
ninger i første række rent filosofisk. Galilæis teori om be
vægelsen var en lære om objektive virkeligheter i motsætning
til subjektive sanseforestillinger. Den kristne middelalder er
for en stor del en religiøs opfriskning av Platos idealer. Den
store revolutions og oplysningens tidsalder har røtter i be
stemte verker av rets- og religionsfilosofer. Og det er endnu
bare et par eksempler.
Ogsaa vor tid har tat nye tilløp til at trænge dypere ind
i en filosofisk forstaaelse av ilere grene av aandslivet, og den
558
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
