Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johs. Dalhoff: Andelsvæsenet i Danmarks landbrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johs. Dalhoff.
Endelig skal omtales et tredje omraade, hvor det ogsaa
i væsentlig grad ved andelsbevægelsens samlende og organi
serende hjælp er lykkedes at skabe en stor og indbringende
indtægtskilde for landet; det er hønseriet og ægeksporten.
«Dansk andels ægeksport» stiftedes i 1895 efter flere aars
energisk agitation for at danske æg skulde blive en bedre
handelsvare. Landet inddeltes i kredse, hvis medlemmer
under store mulkter forpligter sig til at levere frisklagte æg,
der indsamles daglig af omhyggelig rensede reder. Hvert æg
stemples med kreds- og medlemsnummer, saaledes at produ
centen altid kan paavises. Indtægterne af ægsalget med frå
drag af salgsudgifter fordeles efter det almindelige andels
princip til medlemmerne. Denne og forskellige andre æg
eksportforeninger, der senere er komne til, har i væsentlig
grad medvirket til, at hønseholdet i Danmark har taget et
umaadeligt stort opsving i de sidste 10 aar, og at værdien af
udførselen af danske æg er gaaet frem fra 1 million kr. i 1894
til 21 millioner kr. i 1907, penge, der for en stor del direkte
kommer tusinde af ganske smaa hjem til gode.
Ogsaa paa andre former af samarbejde mellem landbru
gere har forholdene i Danmark været gunstige. Nævnes skal
saaledes de i de sidste 20, og særlig de sidste 10 aar opret
tede avlsfore n i n g e r ; de omfatter som oftest kim én eller
nogle enkelte kommuner og virker for husdyrhold ets forbe
dring ved indkjøb af fortrinlige racehandyr, og ved hos med
lemmerne at udvælge de hundyr, der findes bedst egnede til
avl. De fleste af disse foreninger faar et mindre aarligt til
skud af staten; de talrigcte er kvægavlsforeningerne, men des
uden findes der heste-, svin- og faareavlsforeninger. Ligele
des skal nævnes de i de senere aar frodigt opstaaede ko n
trolforeninger, der ogsaa støttes af staten, og hvis for
maal er at fremme kvægbrugets rentabilitet. De antager en
«kontrolassistent» der rejser omkring til medlemmerne, fører
regnskab over køernes fodring, mælkeproduktion, smørud
bytte os.v., og paa grundlag heraf udarbejder sammenlig
nende tabeller.
Det er ikke blot producentinteresser, der har skabt
samarbeidet mellem danske landbrugere, men ogsaa konsu
mentinteresser. Der er saaledes i de forskellige landsdele
oprettet andelsindkøbsforeninger for saadanne raaprodnkter
566
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
