- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Nittende aargang. 1908 /
570

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: Ibsens gjennembrud. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

H. Eitrem.
mig, hvis de havde havt mig uforstyrret, det ved jeg ikke»,
kan han allerede si i september 1865 (Breve I, 97). Som
menneske bunden af et ugjærende samfunds bedsteborger
lighed, af gjæld (se Breve I, 312), ogsaa taknemmeligheds
gjæld til venner og av familieforhold: Hans religiøse slegt
saa i Henrik et lam som havde forvildet sig fra hjorden, og
som det gjaldt fromt at bære tilbage paa taalmodige skuldre.
Hertil kom at det for Ibsen har været vanskeligt at bryde
baand. Derfor blev bruddet ogsaa saa voldeligt, og derfor
blev han saa var for at knytte baand siden.
Da Ibsen endelig havde bag sig de tusen hensyn, stygge
minder, gjæld, sladder «for stødt saa flirer det bag hans
ryg og tisker saa det tvers igjennem ham trænger» —, da
hasted han mod syden. Allerede da han saa Øresund, var
det som han kom fra en tunnel ud i den sollyse dag (Nils
Vogt i «Samtiden» 1906 s. 331 og Saml. skr. X 521). Hans
digterplaner fik sterkere flugt. Han lover allerede fra Kjø
benhavn at han, saasnart han er kommen til Rom, vilde paa
begynde et nyt femakts drama; han haabed at faa det fær
digt i løbet af sommeren, saa sæsonen paa Kristiania teater
kunde aabnes med hans nye arbeide (Breve I, 86). Rigtig
nok er løftet git til en teaterinteresseret og teatermægtig
mand, regjeringsadvokat Dunker, og det er vel ikke at tåge
ganske bogstaveligt. Det er ialfald paafaldende at Ibsen
dennegang er saa aaben, han som ellers forholdt sig taus,
netop i ting som denne. Dels er det vel Dunkers indflydel
sesrige stilling, dels er det følelsen av at et stort tryk er
lettet, som har giort ham saa sangvinsk og meddelsom.
Dog er det vel ikke for dristigt at forudsætte at det
drama han taler om allerede har antat klare omrids, ialfald
i tanken.
Han fortsatte sydover paa sin ttugt, tversgjennem yd
mygelser og forpligtelser, mod Julians syden.
Ved Triest aabned endelig Italien sig for ham. Ind
trykkene ophobed sig, og seiv en Ibsens organiserende evne
kunde ikke mcstre deres mangfoldighed. Hans Julian, som
han havde saa klart for sig i Kjøbenhavn, vokser nu udover
alle græser. «Hvorfor kan man ikke skrive et drama ilO
akter?» siger han til en ven (L. Dietrichson, Svundne Tider
s. 339, sml. Karl Larsens Episke Brand s. 12).
570

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:24:17 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1908/0578.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free