Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: Ibsens gjennembrud. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dramaet (s. 30):
H. Eitrem.
en stemning og et udviklingsstadium som baade Brand og
hans skaber paa denne tid maa ha gjennemgaat for at naa
op i den høide hvorfra de ser ned paa bygden og folket.
Da vennen spør Brand om han virkelig har kaldet, svares
der (s. 816):
Ja jeg har Kaklet; men til spredte Tider:
som Maanen vokser det og tager af;
jeg vugges opp og ned, som Skib paa Hav;
i Strid jeg beder og i Bøn jeg strider.
Dette menneskelige træk er blit borte i den proees som
nogle maaneder senere frembragte dramaet. Det er psyko
logisk set et tab som viser hvorledes stem ningen har til
spidset sig. Langt menneskeligere er ogsaa eposets Brand
efter opgjøret med vennen (v. 768):
Det var som om han vred sig under Ordet,
som om han sloges med en lønlig Magt,
som om hans Tanker under Modstand bored
sig Vej og blev ham lydt paa Læben lagt.
I begyndeisen af «Kirkevejene» (v. 1029) hører vi at
korsdragerlykken lyste paa hans pande; han ser sit verk og
vrider sig i anger:
Han bredte sine Arme vidt for Vinden ;
fremover sprang han saa med aaben Favn;
der brandt en Taare hed og salt paa Kinden ;
han raabte, som i angst, paa Ej närs Navn.
Da stiftskapellanen oppe fra tjeldet saa baadene stevne
i Hok og følge indover tjorden til kirken, da «strøg der atter
et solskjær over panelen; den lysned og den glatted sig til
ro». Det samme syn gir pläds for helt andre følelser i
Det er i dramaet først den Brand som er blit Agnes’s
husbond og far til Alf, som har de blødere følelser. Det
lærer vi af den første scene i 3dje akt, hvor de tre åars
historie skisseres. Her indrømmer den unge mand at hans
hjerte havde holdt paa at hærde sig til sten. Men Agnes og
O, jeg kan jer ud og ind
slappe sjæle, sløve sind .
574
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
