Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvar B. Rolfsen: Brev fra Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvar B. Rolfsen.
garien, og da trafiken var gjenoptaget, negtedes tilbagelevering
under paaskud af at man ingen garanti havde for, at lignende
företeelser vilde gjentage sig til skade for landets vitale
interesser.
Ovenpaa denne krænkelse af eiendomsretten kunde uaf
hængighedserklæringen ikke komme tyrkerne uventet.
Før konflikten om jernbanen fandt sted, havde imidlertid
Bulgariens repræsentant allerede forladt Tyrkiet. Vasalstatens
udsending var ikke funden værdig til at modtage indbydelse til en
middag, som den tyrkiske udenrigsminister gav for det diplo
matiske korps, deriblandt ogsaa de øvrige balkanstaters ud
sendinge, Serbiens iberegnet, tiltrods for at ceremoniellet ved
tidligere officielle leiligheder i Konstantinopel ikke havde lagt
ham saadanne hindringer i veien.
Hr. Gueschof blev derfor straks tilbagekaldt af sin
regjering, den bulgariske presse kom i fyr og flamme over
denne tilsidesættelse, og jordbunden var vel forberedt for,
hvad der senere skulde komme.
Ungtyrkerne indser nu seiv, at Tyrkiets skiftende, inkon
sekvente holdning ligeoverfor Bulgarien i de sidste 20 aar
maatte føre til det nuværende resultat, og skylden bærer ene
og alene det gamle absolutistiske styre. Spørsmaalet om den
bulgariske kongekrone var derfor ikke værdt tyrkiske kugler
og krudt, nu da større og vigtigere opgaver forelaa. Afgjø
relsen om krig eller fred laa derfor ikke i Konstantinopel,
men i Sofia, hvor krigsgalskaben ogsaa var nær ved at komme
til udbrud. Bulgariens uforsonlige holdning og uvillighed til
enhver forhandling med Tyrkiet har berøvet det meget af
den sympati, som dets raske, uforfærdede optræden ellers
havde fortjent. Det er jo unegtelig kjedeligt, nåar et land
af andre maa kaldes til forstaaelse af sine folkeretslige pligter.
Forhandlinger om konpensationer til Tyrkiet kan derfor med
det første ventes gjenoptaget, og krigsfaren ansees denne gang
for overstaaet.
Har Tyrkiet den hele tid været forholdsvis forsonlig stemt
ligeoverfor Bulgarien trods alt, har harmen ligeoverfor Øster
rige faaet saa meget kraftigere udtryk. Dette lands gjentagne
forsøg paa at komme til direkte forstaaelse med Tyrkiet an
gaaende Bosnien og Herzegovinas annektion som et fuldhyrdet
faktum er hidtil fuldstændig strandet. Uden et saadant resul-
584
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
