Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Evensen: Samfundssygdomme og sindshygiene. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samfundssygdomme og sindslwgiene.
vanskelig nok være i sit eget land, endsige i et andet. Nye
love skaber som bekjendt nye lovovertrædelser, især af rin
gere art; i langt mindre udstrækning ophæver de gamle
straffebud. En nidkjær paatalemyndighed giver anledning
til flere domme end en lemfældig, og det kan bero paa et
rent tilfælde, at der ryddes op i længe taalte forhold med
resultat i massetiltaler (sedelighedskrænkelser, fosterfordri
velser). Folks tilbøielighed til at blande politiet i sine sager
veksler med tid og sted, ligesaavel som den afhænger af,
hvem der har forgaaet sig; den overbærenhed, som bliver
utro tjenere til del, vises ikke en frem med indbrudstyv. En
høining af den strafbare alder og straffens afløsning af red
ningsarbeide for forsømt ungdom vil trykke tallet af forbry
delser ned o. s. v.
Det billede af forbrydelsen, som kriminalstatistiken giver,
er bare set fra strafferettens standpunkt. Gjælder tallene de
anmeldte tilfælde, kan den enkelte anmeldelse angaa en hel
bande af forbrydere, og den kan bero paa en feiltagelse.
Tælles tiltaler, kommer ogsaa de uskyldige med og tilfælde,
hvor det under sagen bliver klart, at strafbar handling ikke
foreligger. Bedre er det at tælle domfældelser, om man end
heller ikke her faar de forbrydelser med, hvis gjerningsmand
ikke findes og de kan være de sværeste —, eller hvor
forfølgelsen indstilles paa grund af bevisets stilling. En dom
kan ogsaa omfatte flere forbrydelser, ligesom en forbryder
kan paadrage sig flere domme i samme aar. Hvor statisti
ken optager det samlede strafferetslige materiale, er det
dog vanskeligt at arbeide den ene opgave ind i den anden.
Forbrydelser uden nærmere angivelse er selvfølgelig en
altfor uensartet masse at arbeide med. En inddeling efter
straffens størrelse er altfor grov og udvendig til at være af
nogen nytte. Den skiller saaledes det gjentagne tyveri fra
første gangs, skjønt de forhold, som har ledet til lovbruddet,
kan have været ganske de samme. Bedre er det allerede
at lægge retskrænkelsens art til grund for en gruppedeling.
Men grupperne maa ikke være saa omfattende, at de f. eks.
slaar rufferi og voldtægt sammen, fordi de begge er sedelig
hedsforbrydelser. Det maa ogsaa erindres, at to saa vidt
forskjellige forbrydelser som brandstiftelse og bestialitet kan
være udslag af samme sindstilstand. Kriminalstatistiken med
589
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
