Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Evensen: Samfundssygdomme og sindshygiene. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samfundssygdomme og sindshygiene.
For min del skulde jeg ønske, at forf. i høiere grad
havde frigjort sig fra degenerationslærens overleveringer. Men
jeg skylder at oplyse, at han indtager det standpunkt, som
endnu er det almindelige blandt sindssygelæger. De indven
dinger, som her fremføres, giælder saaledes ikke forf. mere
end andre.
Det vilde føre for langt at gaa nærmere ind paa al
den uklarhed, uvidenhed og uvidenskabelighed, som gaar i
læ af denne gjenganger fra midten af det forrige aarhuridrede.
Læren bygger paa et arvelighedsbegreb fra en tid, som om
trent ingenting kjendte til arvelighedens grundlag, og som
knapt ante, hvor indviklei spørgsmaalet er. Den regner med
et sindssygdomsbegreb, hvori de forskjellige sygdomme alle
er «eins Bier», bare af forskjellig styrkegrad og med evne til
at omformes ved nedarvning til forbrydelse, selvmord, nerve
sygdomme, egenheder og kunstneriske anlæg. Tidligere fore
laa der enkelte nøgterne kjendsgierninger om nerve- og
sindssygdomme som en familiesvaghed. De blev nu ved
hjælp af metafysiske induktioner føiet sammen til en psyki
atrisk sygdomsopfattelse, som i et blink saa baade frem og
tilbage. Menneskeheden faldt derved fra hverandre i to «arter»,
den normale type og den udartede, alt eftersom afkommet
blev. Normal var den type, som fik sundt afkom, degenereret
den, som fik et i forskjellige «varieteter» sygt afkom eller
slet intet. Udartningen tog til for hvert slegtled hvis (for
der var dog et hvis) der ikke var regenerative kræfter paa
færde, som ikke nærmere kjendtes. Det nederste trin paa
stigen mod slegtens undergang blev da naturlig idioten, baade
fordi han hyppig var ufrugtbar, og fordi hans blotte ansigts
udtryk slaaende syntes at bevise tilværelsen af en sygelig
«varietet» af menneskeslegten. Med idiotens træk som ud
gangspunkt samledes en række af høist uensartede egenskaber,
som antoges at være udartningens ydre kjendetegn. De blev
stadig flere og flere.
Senere tids forskning har vist, at idioten er et samle
begreb for høist forskjellige tilstande, dels ndviklingshemning,
dels sygdom, og kretinismen, som tidligere gik for at være
den høieste grad af idioti og degeneration, er nu tidskilt
som en egen stofvekselssygdom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
